En revisionspåtegning er den erklæring, revisor afgiver på et regnskab efter at have udført en revision. Den fremgår af årsrapporten og indeholder blandt andet revisors konklusion på regnskabet samt eventuelle forhold, som regnskabsbrugerne skal være opmærksomme på.
En revisionspåtegning knytter sig specifikt til en revision. Men revision er ikke den eneste måde, en revisor kan afgive en erklæring på et regnskab.
Afhængigt af virksomhedens behov og de gældende krav kan der eksempelvis være tale om revision, udvidet gennemgang, review eller assistance med opstilling af regnskabet. De forskellige erklæringstyper indebærer forskellige handlinger fra revisors side og forskellige grader af sikkerhed.
Læs mere om de forskellige typer revisorerklæringer og forskellen mellem dem
En revisionspåtegning følger en fast struktur og indeholder en række oplysninger om den udførte revision og revisors konklusion.
Den indeholder blandt andet:
Når det er relevant, kan revisionspåtegningen desuden indeholde afsnit om:
Revisors konklusion er den del af revisionspåtegningen, hvor revisor udtrykker sin vurdering af regnskabet på baggrund af den udførte revision.
Hvis revisor kan konkludere, at regnskabet lever op til de relevante krav og giver et retvisende billede, afgives en konklusion uden modifikation.
Men der kan være forhold, som betyder, at revisor ikke kan afgive denne konklusion uden at ændre eller begrænse den. Det kaldes en modificeret konklusion.
Det kan enten skyldes, at revisor er uenig med ledelsen om et væsentligt forhold i regnskabet, eller at revisor mangler tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis og derfor ikke har det nødvendige grundlag for at konkludere på et eller flere områder.
Hvor stor betydning det får for revisors konklusion, afhænger af forholdets karakter og omfang. Derfor findes der tre former for modificerede konklusioner: konklusion med forbehold, afkræftende konklusion og manglende konklusion.
Når revisor ikke har grundlag for at modificere sin konklusion, omtales revisionspåtegningen ofte som en blank påtegning.
Det betyder, at revisor på baggrund af den udførte revision kan konkludere, at årsregnskabet er udarbejdet i overensstemmelse med den relevante regnskabsmæssige begrebsramme og – hvor reglerne kræver det – giver et retvisende billede af virksomhedens aktiver, passiver, finansielle stilling og resultat.
En blank påtegning er dog ikke en garanti for, at regnskabet er fuldstændig fejlfrit. Formålet med en revision er at opnå høj grad af sikkerhed for, at regnskabet som helhed ikke indeholder væsentlig fejl.
Selvom konklusionen ikke er modificeret, kan revisionspåtegningen godt indeholde andre oplysninger, som regnskabsbrugeren bør være opmærksom på. Det kan eksempelvis være en fremhævelse af et forhold i regnskabet eller oplysninger om væsentlig usikkerhed vedrørende virksomhedens fortsatte drift.
Revisor afgiver en konklusion med forbehold, hvis der er uenighed med ledelsen, eller hvis revisor ikke har kunnet opnå tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis, og forholdet ikke er så væsentligt og gennemgribende, at det kræver en afkræftende eller manglende konklusion.
Der kan altså grundlæggende være to årsager til et forbehold:
Forskellen er vigtig. Ved uenighed har revisor grundlag for at vurdere, at der er et problem med regnskabet. Ved manglende revisionsbevis har revisor ikke et tilstrækkeligt grundlag for at afgøre, hvilken betydning forholdet eventuelt har for regnskabet.
Årsagen til forbeholdet skal beskrives i et særskilt afsnit om grundlaget for konklusionen med forbehold. Hvor det er muligt, skal den beløbsmæssige indvirkning på regnskabet også oplyses.
En afkræftende konklusion afgives, når revisor er uenig med ledelsen, og virkningen af uenigheden er så væsentlig og gennemgribende for regnskabet, at en konklusion med forbehold ikke er tilstrækkelig.
Revisor konkluderer i denne situation, at regnskabet ikke giver et retvisende billede i overensstemmelse med den anvendte regnskabsmæssige begrebsramme eller ikke opfylder tilsvarende generelle kvalitetskrav.
Forskellen på en konklusion med forbehold og en afkræftende konklusion ligger dermed i forholdets betydning og omfang. Er virkningen af uenigheden væsentlig, men ikke gennemgribende, kan revisor tage forbehold. Er den både væsentlig og gennemgribende, skal revisor afgive en afkræftende konklusion.
Årsagen skal beskrives i et særskilt afsnit om grundlaget for den afkræftende konklusion.
En manglende konklusion afgives, når revisor ikke har været i stand til at opnå tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis, og den mulige indvirkning på regnskabet er så væsentlig og gennemgribende, at revisor ikke kan udtrykke en konklusion om regnskabet.
Det kan eksempelvis være tilfældet, hvis revisor på grund af manglende dokumentation eller andre begrænsninger i revisionens omfang ikke har mulighed for at opnå det nødvendige revisionsbevis for væsentlige dele af regnskabet.
En manglende konklusion betyder derfor ikke, at revisor har konstateret, at regnskabet er forkert. Den betyder, at revisor ikke har været i stand til at opnå det nødvendige grundlag for at udtrykke en konklusion.
Årsagen skal beskrives i et særskilt afsnit om grundlaget for den manglende konklusion.
En revisionspåtegning kan også indeholde en fremhævelse af forhold i regnskabet, uden at revisors konklusion modificeres.
En fremhævelse bruges til at henlede regnskabsbrugernes opmærksomhed på et forhold, som allerede er præsenteret eller oplyst i regnskabet, og som efter revisors vurdering er så vigtigt, at det er afgørende for forståelsen af regnskabet.
En fremhævelse er derfor ikke det samme som et forbehold. Revisor er enig med ledelsen om den regnskabsmæssige behandling og omtalen af forholdet, men vurderer, at regnskabsbrugerne bør være særligt opmærksomme på det.
En fremhævelse kan heller ikke bruges til at afhjælpe væsentlige fejl eller mangler i regnskabet. Er der forhold, som betyder, at revisors konklusion skal modificeres, skal de i stedet behandles som eksempelvis et forbehold eller en afkræftende konklusion.
Der kan også være væsentlig usikkerhed om virksomhedens evne til at fortsætte driften – også kaldet going concern.
Hvis anvendelsen af forudsætningen om fortsat drift er passende, men der samtidig eksisterer en væsentlig usikkerhed, som er tilstrækkeligt oplyst i regnskabet, skal revisor henlede opmærksomheden på dette i et særskilt afsnit i revisionspåtegningen.
Det betyder ikke i sig selv, at revisors konklusion modificeres.
Er oplysningerne om den væsentlige usikkerhed derimod ikke tilstrækkelige, eller er revisor uenig i ledelsens anvendelse af forudsætningen om fortsat drift, kan det få betydning for revisors konklusion.
Revisionspåtegningen kan desuden indeholde oplysninger om andre forhold, som skal holdes adskilt fra både revisors konklusion og eventuelle fremhævelser.
Det kan blandt andet være oplysninger om visse overtrædelser af bogføringslovgivningen eller forhold, som giver revisor en begrundet formodning om, at medlemmer af ledelsen kan ifalde erstatnings- eller strafansvar.
Sådanne oplysninger betyder ikke nødvendigvis, at revisors konklusion om selve regnskabet modificeres.
Revision handler først og fremmest om at skabe sikkerhed omkring virksomhedens regnskab. Men samarbejdet med en professionel revisor kan række længere end selve revisionen.
Når revisor kender virksomheden, dens økonomi og udvikling, kan revisor også være en værdifuld sparringspartner. Det kan være i forbindelse med økonomiske beslutninger, vækst, investeringer, ændringer i ejerforhold eller andre situationer, hvor der er behov for et solidt økonomisk grundlag at træffe beslutninger ud fra.
Derfor kan valget af revisor også handle om mere end at få revideret årsregnskabet. Det handler om at have en faglig samarbejdspartner, der både kan varetage revisionen og bidrage med rådgivning, når virksomheden står over for nye muligheder, krav eller beslutninger.
Hos Redmark får du mere end en revisor, der gennemgår virksomhedens regnskab. Du får en samarbejdspartner, der sætter sig ind i din virksomhed og har blik for både økonomien og de muligheder og udfordringer, der følger med at drive og udvikle en virksomhed.
Vi kombinerer stærke faglige kompetencer med rådgivning på tværs af blandt andet regnskab, skat, moms, ESG, digitalisering, strategi, M&A og generationsskifte. Det betyder, at vi kan trække de rette specialister ind, når behovet opstår.
For os handler et godt samarbejde om nærhed, tilgængelighed og rådgivning, der kan bruges i praksis. Vi vil kende din forretning og være med hele vejen – både når årsregnskabet skal revideres, og når der skal træffes vigtige beslutninger om virksomhedens fremtid.
Hos Redmark har vi mange års erfaring med revision af virksomheder på tværs af brancher og størrelser. Vi lægger vægt på høj faglighed, tæt dialog og på at sætte os ind i din virksomhed, så vi kan bidrage med mere end selve revisionen.
Har du brug for en ny revisor eller en faglig sparringspartner, der kan følge din virksomhed?
Udfyld formularen, så kontakter vi dig til en uforpligtende snak.