Du kan med fordel læse mere om Redmark her på hjemmesiden eller følge med på vores LinkedIn, hvor vi løbende deler nye faglige opslag såvel som jobmuligheder i Redmark. Det kan åbne op for spørgsmål, som du ønsker at stille til en eventuel samtale.
Vi er altid på udkig efter nye, engagerede og dygtige kollegaer, der har lyst til at blive en del af vores team. Vores ansættelsesproces er åben, nærværende og tilpasset den enkelte – for det handler om det rette match, både fagligt og menneskeligt.
Her kan du se trinene i vores ansættelsesproces, og hvad du kan forvente.
1. Bliv klogere på Redmark
2. Find dit match
Match dine erfaringer og interesser med den stilling, du synes er spændende. Du kan udforske de mange forskellige jobmuligheder hos Redmark i vores oversigt over ledige stillinger.
Har du endnu ikke fundet det rette jobmatch? Vi offentliggør løbende nye stillinger, og ved at tilmelde dig vores jobagent sikrer du, at du automatisk bliver opdateret, når en relevant mulighed opstår – tilpasset dine kompetencer og interesser.
3. Ansøgning
Ansøgningsprocessen hos Redmark skal være så enkel og overskuelig som muligt. Derfor beder vi kun om de oplysninger, der er relevante for den konkrete stilling.
I de fleste tilfælde vil vi gerne modtage dit CV, og afhængigt af stillingen kan vi også bede om en motiveret ansøgning eller en kort beskrivelse af din motivation for at søge jobbet. Du kan altid se i stillingsopslaget, hvilke materialer vi ønsker at modtage.
Praktikanter og trainees:
Er du i starten af din karriere, kan en motiveret ansøgning være en god mulighed for at fortælle mere om din motivation, dine interesser og de kompetencer, du ønsker at bringe i spil. Det er især relevant, hvis du søger en praktik- eller traineeplads hos os.
Læg vægt på det, der gør dig interesseret i stillingen, og hvordan dine erfaringer, kompetencer og ambitioner matcher rollen. Hold det gerne struktureret og præcist.
Vidste du at?
Vi gennemgår ansøgninger løbende, så jo tidligere du søger, jo bedre.
4. Ansøg
Find jobannoncen, og søg online fra din computer eller mobiltelefon.
Log på, hvis du allerede har en konto, eller klik på ‘Opret ny konto’.
Udfyld ansøgningsskemaet, og upload dine dokumenter. Du modtager en bekræftelse på e-mail kort tid efter, at du har sendt din ansøgning.
Vidste ud at?
Jobannoncen bliver fjernet fra siden kort efter ansøgningsfristen, så gem gerne en kopi af den.
5. Vurderingsprocessen
Vi læser alle ansøgninger, og du hører altid tilbage fra os uanset udfaldet af din ansøgning. Hvis vi mener, at din profil matcher stillingen, kontakter vi dig.
Uddybende samtale
Hvis du går videre i forløbet, bliver du inviteret til en uddybende samtale. Formålet med samtalen er at gå i detaljer omkring din profil og kortlægge dine personlige præferencer i en arbejdssituation. Det er også her, du kan stille uddybende spørgsmål til jobbet og Redmark som arbejdsplads. På den måde får vi et bedre grundlag for hver især at træffe en beslutning om en fremtidig ansættelse.
Til samtalen vil du møde HR og i nogle situationer ansættende leder.
Test
I udvalgte situationer beder vi dig om at udfylde en personlighedstest online. Til samtalen får du en personlig tilbagemelding på testen og mulighed for at kommentere dit testresultat. Testen fungerer som et dialogværktøj og står aldrig alene, når vi skal vurdere en ansøger.
Ansættelse eller ej
Forud for ansættelsen vil vi i nogle tilfælde indhente referencer fra dine tidligere arbejdsgivere. Det sker kun med din forudgående accept. Du får en mundtlig tilbagemelding, uanset om du får jobbet eller ej. Det er et krav for ansættelse hos Redmark, at du kan fremvise en ren straffeattest.
Hvis du får ansættelse hos Redmark, vil du blive inviteret til en introduktionsdag som afholdes for alle nye medarbejdere. På introdagen vil vi have fokus på Redmarks kultur, værktøjer, interne systemer og procedurer samt en gennemgang af særlige forhold for hvidvaskområdet i Redmark.
Har du spørgsmål inden du søger eller undervejs i processen, er du selvfølgelig altid velkommen til at kontakte os. Vi ser frem til at modtage din ansøgning og ønsker dig held og lykke med processen.
6. En del af Redmark
Velkommen til Redmark!
Bliver du en del af Redmark, er det vigtigt, at du føler dig velkommen med det samme.
Din onboarding begynder allerede inden du har din første arbejdsdag. Onboarding hos Redmark er mere og andet end et introprogram og tjeklister. Onboarding handler i bund og grund om at give dig som ny medarbejder den bedst mulige start på jobbet. Derfor vil du også blive en del af et struktureret onboardingforløb med opfølgningssamtaler og en mentor de første seks måneder af din ansættelse. Typisk bliver din mentor en medarbejder, du kan spejle dig i, og som du kan rette alle typer spørgsmål til – såvel faglige som af mere personlig karakter.