TROVÆRDIGHED I VIGTIGE BESLUTNINGER
Hvad er en erklæring – og hvad bruges den til?
En revisorerklæring er en erklæring fra en uafhængig revisor om virksomhedens regnskab. Formålet er at give omverdenen tillid til, at regnskabet giver et retvisende billede af virksomhedens økonomi.
Erklæringen bruges af fx banker, investorer, leverandører og myndigheder, som har behov for at kunne stole på de økonomiske oplysninger. Den fungerer dermed som en form for kvalitetssikring, der gør det lettere at træffe beslutninger på et pålideligt grundlag.