Valg af revisor

Valget af revisor er en vigtig beslutning, som kan have stor betydning for din virksomhed. Det handler ikke kun om regnskab og revision, men også om at finde den rette sparringspartner, der forstår din virksomhed og dine behov. Derfor er der flere forhold, du med fordel kan overveje, inden du vælger revisor.

 

Book et uforpligtende møde

Valg af revisor – hvad skal du overveje?

INTRODUKTION

Valg af revisor – hvad skal du overveje?

Valget af revisor er en vigtig beslutning for mange virksomhedsejere. For selvom revision, regnskab og lovgivning naturligt fylder i samarbejdet, kan behovet for en revisor række langt videre.

Den rette revisor skal først og fremmest passe til din virksomhed. Det gælder både i forhold til faglige kompetencer, branchekendskab og den rådgivning, du har brug for. Samtidig skal samarbejdet fungere i praksis – også når virksomheden udvikler sig, eller der opstår nye behov.

Men hvad bør du konkret se efter? Her gennemgår vi nogle af de vigtigste overvejelser, du kan gøre dig, når du vælger revisor.

Start med din virksomheds behov

DET RETTE UDGANGSPUNKT

Start med din virksomheds behov

Inden du vælger revisor, er det relevant at se på, hvad din virksomhed faktisk har brug for.

Behovet afhænger blandt andet af virksomhedens størrelse, selskabsform og kompleksitet. Afhængigt af virksomhedens forhold kan den være revisionspligtig, mens andre virksomheder kan fravælge revision eller have behov for en anden type erklæring.

Overvej samtidig, om du primært søger hjælp til de faste regnskabs- og revisionsopgaver, eller om du også ønsker en revisor, du kan bruge til løbende sparring.

Det giver et bedre udgangspunkt for at vurdere, hvilke kompetencer der er relevante for netop din virksomhed.

Undersøg revisors godkendelse og kompetencer

DEN FAGLIGE BAGGRUND

Undersøg revisors godkendelse og kompetencer

Titlen revisor er ikke beskyttet i Danmark, hvilket betyder, at alle kan kalde sig revisor i Danmark. Det er derfor relevant at være opmærksom på revisors faglige baggrund og godkendelse.

Opgaver, der efter lovgivningen kræver en godkendt revisor, skal udføres af en statsautoriseret eller registreret revisor. Godkendte revisorer er registreret med et MNE-nummer hos Erhvervsstyrelsen.

Men den formelle godkendelse fortæller ikke nødvendigvis, om revisoren er det rette match til din virksomhed. Her bør du også se på erfaring, faglige kompetencer og kendskab til de områder, der er relevante for dig.

De rette kompetencer til din virksomhed

MERE END TAL OG REGNSKAB

De rette kompetencer til din virksomhed

En stærk revisor er ikke bare en kontrollant. Det er en sparringspartner, der hjælper dig med at forstå tallene, har branchekendskab og kan handle på dem.

Gode tegn på kvalificeret rådgivning er, når revisoren:

  • Sætter sig grundigt ind i din forretning
    Revisoren bør forstå din virksomheds økonomi, mål og udfordringer for at kunne give rådgivning, der er relevant for netop din situation.
  • Har relevant branchekendskab
    Kendskab til din branche giver indsigt i de særlige regler, økonomiske forhold og problemstillinger, der kan have betydning for din virksomhed.
  • Er proaktiv og tager initiativ
    En god revisor reagerer ikke kun på dine spørgsmål, men gør dig løbende opmærksom på relevante ændringer, muligheder og forhold, du bør forholde dig til.
  • Kommunikerer klart og forståeligt
    Komplekse regler og økonomiske forhold bør forklares i et sprog, du forstår, så du har et godt grundlag for at træffe beslutninger.
  • Er løsningsorienteret og tør udfordre dig
    Revisoren bør ikke blot identificere udfordringer, men også pege på muligheder, stille relevante spørgsmål og udfordre dine overvejelser, når det skaber værdi.
  • Ser fremad – ikke kun tilbage
    En revisor arbejder ikke kun med historiske tal og årsregnskabet, men kan også bruge sin indsigt til at understøtte virksomhedens fremtidige økonomiske beslutninger og udvikling. En revisor skal altså ikke kun lave regnskabet, men også styrke virksomhedens økonomi med god rådgivning.
Se på revisionshusets samlede kompetencer

ADGANG TIL SPECIALISTER

Se på revisionshusets samlede kompetencer

Når du vælger revisionshus, er det relevant at se ud over den revisor, der bliver din faste kontaktperson. Revisionshusets samlede kompetencer og faglige specialer kan få stor betydning for den rådgivning, du kan trække på gennem samarbejdet.

Virksomhedens behov kan ændre sig over tid, og der kan opstå situationer, som kræver specialiseret viden – eksempelvis inden for skat og moms, digitalisering, strategi, ESG, generationsskifte eller køb og salg af virksomhed mv.

Overvej derfor, hvilke kompetencer revisionshuset har internt, og om relevante specialister kan inddrages, når behovet opstår. Det giver mulighed for at samle flere typer rådgivning ét sted, samtidig med at din faste revisor kan bevare kendskabet til din virksomhed og være den gennemgående kontakt i samarbejdet. mv.

Book et uforpligtende møde

Få forventningerne til samarbejdet på plads

ET GODT UDGANGSPUNKT

Få forventningerne til samarbejdet på plads

Et godt revisorsamarbejde bygger på klare forventninger fra begyndelsen. Det gælder både, hvilke opgaver revisionshuset skal varetage, hvad virksomheden selv står for, og hvordan den løbende dialog skal fungere.

Få derfor afklaret, hvad der konkret er omfattet af samarbejdet. Det kan eksempelvis være årsrapport, revision eller andre erklæringsopgaver, skat og moms, bogføring og afstemninger samt løbende rådgivning. Samtidig bør det være tydeligt, hvilket materiale virksomheden skal levere, hvornår det skal være tilgængeligt, og hvem der har ansvar for de forskellige dele af processen.

Jo tydeligere rammerne for samarbejdet er fra start, desto bedre grundlag har I for et effektivt samarbejde, hvor både ansvar, opgaver og forventninger er afstemt.

Vælg en revisor, der passer til din virksomhed

DET RETTE MATCH

Vælg en revisor, der passer til din virksomhed

Der findes ikke ét enkelt kriterium, der afgør, hvilken revisor du bør vælge. Det handler om det samlede match mellem din virksomhed og den revisor, du skal samarbejde med.

Se derfor både på de faglige kompetencer, erfaringen med din type virksomhed, mulighederne for rådgivning og måden, samarbejdet fungerer på.

Det giver et bedre grundlag for at vælge en revisor, der ikke alene kan løse de nødvendige opgaver, men også kan være en relevant sparringspartner for din virksomhed.

Book et uforpligtende møde

FAQ – Ofte stillede spørgsmål

Skal vi tage en uforpligtende snak?

Et godt revisorsamarbejde starter med en samtale om netop dine behov. Hos Redmark vil vi gerne forstå din virksomhed og dine forventninger til samarbejdet, før vi taler om løsninger. Det giver et godt udgangspunkt for at afklare, om vi er det rette match for hinanden.

Kontakt os for en uforpligtende samtale.