Revision for små virksomheder og iværksættere

Skal din virksomhed have revision, eller kan en anden erklæringsform være tilstrækkelig? Få overblik over reglerne for revisionspligt, mulighederne for at fravælge revision og de forskellige alternativer, der kan være relevante for iværksættere og mindre virksomheder.

 

Få nærværende rådgivning her

Hvad betyder revision egentlig?

INTRODUKTION

Hvad betyder revision egentlig?

Ved en revision gennemgår en godkendt revisor virksomhedens årsregnskab og udfører en række handlinger med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at regnskabet ikke indeholder væsentlig fejlinformation.

Revision handler dermed ikke om at garantere, at hver eneste post er korrekt, men om at give en høj grad af sikkerhed for regnskabet som helhed.

Det kan have betydning både internt i virksomheden og over for dem, der bruger regnskabet – eksempelvis banker, investorer, ejere og andre interessenter.

Skal små virksomheder have revision?

KEND REGLERNE

Skal små virksomheder have revision?

Ikke alle mindre virksomheder er revisionspligtige. Virksomheder, der opfylder betingelserne for fravalg af revision, kan som udgangspunkt vælge ikke at få årsregnskabet revideret.

Muligheden for at fravælge revision afhænger blandt andet af virksomhedens størrelse målt på balancesum, nettoomsætning og antal medarbejdere. Der gælder samtidig særlige regler for blandt andet visse holdingvirksomheder og virksomheder i klassificerede risikobrancher.

Det er derfor vigtigt at tage udgangspunkt i virksomhedens konkrete forhold, når det skal vurderes, om den er omfattet af revisionspligt.

Læs mere om revisionspligt og de gældende grænser for fravalg af revision.

Sådan vurderer du virksomhedens behov for revision

DEN RETTE LØSNING

Sådan vurderer du virksomhedens behov for revision

Behovet for revision varierer fra virksomhed til virksomhed. For nogle er revision et lovkrav, mens andre har mulighed for at fravælge den. Men vurderingen bør ikke alene tage udgangspunkt i reglerne om revisionspligt. Det er også relevant at se på, hvordan regnskabet bruges, og hvilken sikkerhed der er behov for omkring virksomhedens økonomiske oplysninger.

Revision kan blandt andet være relevant:

  • Når virksomheden er omfattet af revisionspligt
    Nogle virksomheder er på baggrund af blandt andet størrelse og selskabsform forpligtet til at få årsregnskabet revideret.
  • Når banken eller andre långivere stiller krav
    I forbindelse med eksempelvis finansiering kan banken eller andre långivere stille krav til regnskabet og den erklæring, der følger med.
  • Når der er behov for sikkerhed om tallene
    Revision giver en høj grad af sikkerhed for, at regnskabet er retvisende, og kan dermed skabe et solidt grundlag for de økonomiske og forretningsmæssige beslutninger, der træffes på baggrund af tallene.
  • Når eksterne interessenter skal kunne have tillid til regnskabet
    Investorer, ejere uden for den daglige ledelse eller andre interessenter kan have behov for større sikkerhed om virksomhedens finansielle oplysninger.
  • Når virksomheden står over for større forandringer
    Ved eksempelvis finansiering, nye investorer eller ændringer i ejerkredsen kan der opstå et øget behov for dokumentation og sikkerhed om virksomhedens økonomiske forhold.

Hvis virksomheden ikke har behov for den grad af sikkerhed, som revision giver, kan andre erklæringsformer være relevante. Det kan eksempelvis være udvidet gennemgang, review eller assistance med regnskabsopstilling.

Den rette løsning afhænger derfor både af de lovmæssige krav, virksomhedens situation og den sikkerhed om regnskabet, som virksomheden og dens interessenter har behov for.

Hvad kan du vælge, hvis revision ikke er nødvendig?

FLERE MULIGHEDER

Hvad kan du vælge, hvis revision ikke er nødvendig?

Revision er ikke den eneste mulighed for at få en revisor involveret i årsregnskabet.

Afhængigt af virksomhedens størrelse, forhold og behov kan der være forskellige muligheder, herunder:

  • Revision – giver høj grad af sikkerhed om årsregnskabet.
  • Udvidet gennemgang – har et mindre omfang end revision og giver begrænset sikkerhed
  • Review – giver en begrænset grad af sikkerhed
  • Assistance med regnskabsopstilling – revisor hjælper med at opstille regnskabet, men afgiver ikke en erklæring med sikkerhed.

Forskellen ligger blandt andet i omfanget af revisors arbejde og den grad af sikkerhed, der knytter sig til erklæringen.

Læs mere om de andre erklæringtyper her

Som iværksætter er revision kun én del af økonomien

GODT FRA START

Som iværksætter er revision kun én del af økonomien

Når du starter virksomhed, fylder spørgsmålet om revision ofte mindre end de mange andre økonomiske og administrative beslutninger, der skal træffes.

Allerede fra begyndelsen skal der blandt andet være styr på:

  • virksomheds- og selskabsform
  • bogføring og dokumentation
  • moms og skat
  • budget og likviditet
  • årsregnskab og eventuelle erklæringskrav.

Her kan det være relevant at inddrage en revisor eller anden økonomisk rådgiver, også selvom virksomheden ikke er revisionspligtig.

For en iværksætter handler værdien af rådgivningen derfor ikke nødvendigvis om selve revisionen. Det kan i lige så høj grad handle om at få etableret gode økonomiske rutiner fra begyndelsen, forstå virksomhedens tal og få sparring, når der skal træffes økonomiske beslutninger.

Få nærværende rådgivning her

 

Behovet kan ændre sig i takt med virksomheden

PLADS TIL UDVIKLING

Behovet kan ændre sig i takt med virksomheden

Den løsning, der passer til virksomheden i opstartsfasen, er ikke nødvendigvis den samme nogle år senere.

Flere medarbejdere, større omsætning, nye ejere, finansiering eller en mere kompleks virksomhedsstruktur kan både ændre de lovmæssige krav og virksomhedens behov for rådgivning og sikkerhed omkring regnskabet.

Det er derfor relevant løbende at forholde sig til, om den valgte løsning fortsat passer til virksomheden – og ikke først, når virksomheden eventuelt bliver omfattet af revisionspligt.

Få den rette hjælp – fra start og videre

ÉN PARTNER HELE VEJEN

Få den rette hjælp – fra start og videre

Som iværksætter eller mindre virksomhed kan det være svært at vide, hvilken hjælp der er behov for – både nu og i takt med, at virksomheden udvikler sig.

Hos Redmark hjælper vi med hele økonomien omkring virksomheden. Det gælder blandt andet bogføring, regnskab, revision, skat og moms samt rådgivning om de økonomiske beslutninger, der opstår undervejs.

Vi tager udgangspunkt i din virksomhed og hjælper med at finde den løsning, der passer til jeres behov. Og når virksomheden vokser, eller behovene ændrer sig, har du adgang til specialister, der kan rådgive på tværs af fagområder.

På den måde får du en samarbejdspartner, der kan følge virksomheden fra de første økonomiske beslutninger og videre i dens udvikling.

Få nærværende rådgivning her

Få afklaret, hvad der passer til din virksomhed

FÅ PROFFESSIONEL SPARRING

Få afklaret, hvad der passer til din virksomhed

Der findes ikke én løsning, der passer til alle iværksættere og mindre virksomheder. For nogle er revision et krav, for andre kan den vælges frivilligt, mens en mindre omfattende erklæringsform kan være relevant for andre igen.

Det afgørende er at tage udgangspunkt i virksomhedens størrelse, kompleksitet, planer og i, hvordan regnskabet skal bruges.

Hos Redmark hjælper vi gerne med at afklare både de formelle krav og virksomhedens behov, så du får et bedre grundlag for at vælge den løsning, der passer til din virksomhed.

Tag en gratis og uforpligtende snak med os

Er du i tvivl om, hvorvidt din virksomhed har brug for revision, hjælp til regnskabet eller anden økonomisk rådgivning?

Hos Redmark hjælper vi iværksættere og mindre virksomheder med at finde den løsning, der passer til virksomhedens behov – både nu og i takt med, at den udvikler sig.

Det første møde er gratis og uforpligtende. Udfyld formularen, så kontakter vi dig.