Værdiansættelse

At kende værdien af en virksomhed er helt centralt i mange forretningsmæssige beslutninger. Hos Redmark har vi omfattende erfaring med at udarbejde værdiansættelser af virksomheder både i forskellige størrelser og på tværs af brancher.


Kontakt os for professionel rådgivning

Hvad er en værdiansættelse?

En værdiansættelse er den nuværende værdi af en virksomhed – ikke at forveksle med den endelige salgspris, for når det kommer til stykket, er der kun en rigtig pris – det er den sælger og køber kan blive enige om.

 

En værdiansættelse er relevant og anvendelig i mange forskellige sammenhænge. For det første er det essentielt i forbindelse med køb og salg af virksomhed, hvor både køber og sælger har brug for at få en vurdering af virksomhedens værdi. Desuden kan en værdiansættelse være afgørende ift. tilføjelse af kapital fra en investor, omstrukturering af virksomheden eller finansiering af virksomheden.

Værdiansættelsesprocessen

Værdiansættelse af en virksomhed begynder typisk med en omfattende gennemgang af økonomiske nøgletal fra resultatopgørelsen og balancen. Dette indebærer en grundig analyse af centrale nøgletal såsom omsætning, resultat før skat og renter, samt virksomhedens aktiver og passiver, herunder ejendomme, varelager, egenkapital og gæld.

Derudover analyseres andre forhold, der kan påvirke virksomhedens konkurrenceevne og værdi. Dette kan være kunde -og leverandørforhold og sammensætning heraf eller markedsforhold, herunder en analyse af markedsstørrelse, vækstpotentiale, konkurrencesituation og regulatoriske forhold, samt mange andre forhold.

Hvad skaber værdi i virksomheden?

Der er en bred vifte af faktorer, der kan påvirke værdien af en virksomhed, og disse kan variere afhængigt af den specifikke virksomheds karakteristika og den branche virksomheden opererer i. Ikke desto mindre er der visse centrale faktorer, der ofte har indflydelse på værdiansættelsen, uanset hvilken virksomhed der er tale om. Eksempler herpå listes herunder.

  • Indtjeningsevnen
  • Virksomhedens regnskaber og resultatopgørelse
  • Fremtidige vækstmuligheder
  • Kundeplatformen
  • Goodwill
  • Værdiskabende investeringer
  • Leverandøraftaler og muligheder
  • Virksomhedens ledelse og medarbejdere
  • Konkurrencesituationen
  • Det generelle renteniveau

Dit udbytte af en værdiansættelse hos Redmark

Når du vælger Redmark som din partner, får du mere end en beregning af virksomhedens værdi. Du får indsigt i de mekanismer, der driver værdien, og en konkret forståelse for, hvordan du kan arbejde med dem. Vi leverer rådgivning, der er til at handle på – hvad enten målet er at sælge, købe, omstrukturere eller tiltrække kapital.

Vi ved, at en værdiansættelse ofte er starten på en større rejse. Derfor er vores fokus altid at skabe tryghed og gennemsigtighed, så du kan bevæge dig sikkert fremad.

Din professionelle partner i værdiansættelse

En professionel værdiansættelse kan være nøglen til at realisere dine planer – uanset om du vil sælge, købe eller udvikle virksomheden. Med Redmark får du et stærkt bagland af specialister, der giver dig indsigt, tryghed og konkrete muligheder for at skabe værdi.

Få mere ud af din værdiansættelse – kontakt os i dag

En værdiansættelse er mere end et tal på papiret. Hos Redmark får du indsigt i de faktorer, der driver værdien, og konkrete råd, du kan handle på – uanset om du skal sælge, købe, omstrukturere eller tiltrække kapital.

Kontakt os for en uforpligtende snak om, hvad vi kan gøre for dig og din virksomhed.