ESG-nøgletal

Der findes en lang række ESG-indikatorer, og valget afhænger af virksomhedens branche, størrelse og strategiske fokus. Her er nogle af de mest almindelige og relevante nøgletal:

1. CO₂-udledning – Scope 1, 2 og 3
   Scope 1: Direkte emissioner fra egne aktiviteter (fx firmabiler, maskiner).
   Scope 2: Indirekte emissioner fra indkøbt energi (fx el og varme).
   Scope 3: Emissioner fra hele værdikæden, inkl. leverandører og produkters brug.

2. Energiforbrug
   Typisk målt i kWh pr. enhed eller pr. medarbejder. Viser hvor effektivt virksomheden bruger energi – og hvor langt man er i omstillingen til vedvarende energikilder.

3. Andel miljøcertificerede produkter
   Angiver, hvor stor en del af produkterne der er certificeret med fx Svanemærket, EU-Blomsten eller FSC. Et tydeligt signal om miljøhensyn i produktudviklingen.

4. Medarbejdertrivsel og sygefravær
   Sociale nøgletal som sygefraværsprocent, medarbejdertilfredshed og personaleomsætning viser, hvordan virksomheden arbejder med arbejdsmiljø og trivsel.

5. Kønsfordeling i ledelsen
   En vigtig indikator for diversitet og ligestilling i virksomheden – ofte krævet af både investorer og ESG-ratingbureauer.

6. Whistleblower-ordninger og compliance-tiltag
   Governance-relaterede tal, som viser om virksomheden har mekanismer til at opdage og håndtere uetisk adfærd – fx antal sager eller implementerede politikker mod korruption og diskrimination.

Uanset om du er i begyndelsen af din ESG-strategi, eller allerede har arbejdet med bæredygtighed i flere år, er det afgørende at tage udgangspunkt i de mest relevante og væsentlige indikatorer.

Her får du en række praktiske råd til, hvordan du kommer i gang med ESG-nøgletal på en effektiv og troværdig måde.

1. Start med en væsentlighedsanalyse
   Det første skridt i arbejdet med ESG-rapportering og bæredygtighedstal er at lave en væsentlighedsanalyse (materiality assessment). Her kortlægger du, hvilke ESG-temaer der har størst betydning for din forretning og dine interessenter – både internt og eksternt. Det handler om at finde ud af:

• Hvilke områder påvirker jeres forretningsmodel?
• Hvad efterspørger kunder, investorer og lovgivning?
• Hvor har I de største ESG-risici eller -muligheder?Ved at definere de væsentligste temaer sikrer du, at dine ESG-nøgletal ikke bare bliver en checkliste, men et redskab til strategisk udvikling.

2. Vælg relevante ESG-nøgletal for din branche
   Der findes ikke én universel ESG-løsning, og derfor er det vigtigt at vælge de nøgletal, der giver mening i netop din branche. En produktionsvirksomhed vil eksempelvis fokusere på CO₂-udledning og energiforbrug, mens en finansiel virksomhed måske vægter dataetik, diversitet og governance højere.
   Kig på:

• Hvilke ESG-målepunkter bruges af brancheorganisationer eller konkurrenter?
• Hvilke krav stiller de nye ESRS-standarder inden for din sektor?
• Hvad giver værdi for dine kunder og samarbejdspartnere?Når du vælger relevante ESG-indikatorer, gør du din rapportering både målrettet og meningsfuld.

3. Sørg for datakvalitet og dokumentation
   Datakvalitet er helt afgørende, hvis dine ESG-nøgletal skal tages seriøst – både internt og eksternt. Dårligt indsamlede eller udokumenterede data risikerer at skade din troværdighed og skabe usikkerhed i ESG-rapporteringen.Sørg for at:

• Have klare metoder til dataindsamling og kontrol
• Dokumentere kilder og beregningsmetoder
• Etablere et internt dataflow, hvor relevante afdelinger bidrager med pålidelige informationerMange virksomheder vælger at bruge digitale værktøjer og ESG-software til at understøtte dataindsamlingen og sikre konsistens over tid.