Metoder til værdiansættelse

En virksomhed er i princippet det værd, som en køber er villig til at betale. Men hvordan når man frem til et realistisk bud på den værdi? Her anvendes typisk en eller flere anerkendte værdiansættelsesmetoder, som belyser virksomheden fra forskellige vinkler.

INTRODUKTION

De mest anvendte metoder til værdiansættelse

Værdien af en virksomhed kan beregnes på flere måder. Nogle metoder tager udgangspunkt i virksomhedens indtjening, andre i de forventede fremtidige pengestrømme eller værdien af virksomhedens aktiver.

Hvilken metode der er mest relevant, afhænger derfor af den konkrete virksomhed, dens branche, størrelse og udvikling. I praksis anvendes flere metoder ofte som supplement til hinanden for at nå frem til et så retvisende billede af virksomhedens markedsværdi som muligt.

De mest anvendte metoder er:

EBITDA-metoden
DCF-metoden (Discounted Cash Flow)
Substansværdi
Markedsbaserede sammenligninger

EBITDA-metoden

– den mest anvendte model ved virksomhedshandler

Ved køb og salg af virksomheder anvendes EBITDA-multipler ofte som udgangspunkt for værdiansættelsen. EBITDA står for virksomhedens driftsindtjening før renter, skat, afskrivninger og amortiseringer. Ideen er at skabe et sammenligneligt mål for virksomhedens indtjeningsevne.

Forenklet ser beregningen således ud:

Virksomhedsværdi = EBITDA × EBITDA-multipel

Hvis en virksomhed eksempelvis har en EBITDA på 10 mio. kr., og den relevante multipel er 6, vil den beregnede virksomhedsværdi være 60 mio. kr.

I praksis er udfordringen sjældent at beregne EBITDA – men derimod at fastlægge den korrekte multipel.

Hvad er en typisk EBITDA-multipel?

Der findes ikke én standardmultipel, som gælder for alle virksomheder.

Multiplen varierer afhængigt af faktorer som:

Branche
Virksomhedens størrelse
Historisk vækst
Indtjeningsstabilitet
Ledelsesorganisation
Markedsposition
Afhængighed af ejerleder
Forventninger til fremtidig udvikling

To virksomheder med samme EBITDA kan derfor have vidt forskellige markedsværdier. Det er netop derfor, professionelle værdiansættelser tager udgangspunkt i både finansielle data og en vurdering af virksomhedens risikoprofil og vækstpotentiale.

DCF-metoden

– værdien af fremtidige pengestrømme

DCF står for Discounted Cash Flow.

Metoden tager udgangspunkt i virksomhedens forventede fremtidige cash flows, som tilbagediskonteres til en nutidsværdi.

DCF-metoden anvendes særligt når:

- Virksomheden har stærke vækstforventninger
- Historiske resultater ikke fortæller hele historien
- Fremtidige investeringer forventes at skabe væsentlig værdi

Fordelen ved metoden er, at fokus rettes mod fremtidig værdiskabelse frem for alene historiske resultater.

Ulempen er, at resultatet i høj grad afhænger af de forudsætninger og prognoser, der anvendes.

Substansværdi

– hvad er aktiverne værd?

Substansværdi tager udgangspunkt i virksomhedens aktiver fratrukket gæld.

Her ses blandt andet på:

Ejendomme
Maskiner og produktionsanlæg
Varelager
Finansielle aktiver
Øvrige værdier i virksomheden

Metoden anvendes ofte som supplement til andre værdiansættelsesmodeller og kan være særligt relevant i kapitaltunge virksomheder.

For de fleste driftsselskaber er værdien dog ofte højere end substansværdien, fordi køber også betaler for indtjening, kunderelationer og fremtidige muligheder.

OM VÆRDIANSÆTTELSE

Findes der en tommelfingerregel?

Mange søger efter en simpel huskeregel for virksomhedsværdi.

Selvom man ofte hører udsagn som:

“Virksomheden er værd fem gange EBITDA”
“Værdien svarer til en procentdel af omsætningen”

bør sådanne tommelfingerregler behandles med forsigtighed.

Virksomhedsværdi kan ikke reduceres til én enkelt faktor. To virksomheder med samme omsætning eller indtjening kan have markant forskellige værdier afhængigt af risiko, vækstmuligheder og organisation.

Den korte version er derfor:

Ja, der findes tommelfingerregler – men de giver sjældent et retvisende billede af virksomhedens faktiske markedsværdi.

ENTERPRISE VALUE VS. EQUITY VALUE

Virksomhedsværdi er ikke det samme som det beløb, du modtager

Når man taler om værdien af en virksomhed, er det vigtigt at skelne mellem Enterprise Value og Equity Value.

Enterprise Value er den samlede værdi af virksomheden, før der tages højde for gæld og likvider. Equity Value er det beløb, der er tilbage til ejerne, når der blandt andet er korrigeret for virksomhedens gæld og likvider.

Hvis en virksomhed eksempelvis har en Enterprise Value på 100 mio. kr., betyder det derfor ikke nødvendigvis, at sælger får 100 mio. kr. ved et salg. Det endelige beløb afhænger af virksomhedens gæld, likvider og eventuelle øvrige reguleringer.