Personalegode: smartwatches

07.01.2026

En medarbejder skal beskattes af et beløb på 3.500 kr. årligt (2026), såfremt arbejdsgiveren betaler for dennes smartwatch. Et arbejdsgiverbetalt smartwatch er omfattet af reglerne for beskatning af fri telefon, og kræver derfor en reel arbejdsmæssig begrundelse for at stille uret til rådighed for medarbejderen. Det er samtidig en betingelse, at smartwatch’et ikke anvendes af andre i medarbejderens husstand, og at reglerne for bruttolønsordninger/lønomlægning overholdes, så det ikke medfører yderligere skattemæssige konsekvenser. Der pålægges i øvrigt ikke ekstra beskatning, selvom med-
arbejderen får stillet flere telefoner, smartwatches eller lignende til rådighed, så længe de alle er arbejdsmæssigt begrundede.

Momsmæssig behandling
Momsmæssigt behandles smartwatches på linje med mobiltelefoner og andet kommunikationsudstyr, hvilket betyder, at der skal foretages et skønsmæssigt fradrag svarende til den momspligtige anvendelse. Virksomheden kan derved fradrage 100 % af den moms, der er pålagt ved købet af et smartwatch, hvis det udelukkende bruges til formål, der er relateret til driften af den momspligtige virksomhed.

Hvis smartwatchet både bruges privat og erhvervsmæssigt, kan momsen kun fradrages forholdsmæssigt for den del, der vedrører arbejdsrelateret brug. Her er det vigtigt med en reel anvendelse, der understøtter skønnet.

Vores nyheder er af generel karakter og er ikke anført med henblik på konkret rådgivning. Anvendelse af disse generelle informationer sker for brugers eget ansvar og egen risiko. Vi kan ikke garantere, at vores informationer til enhver tid er ajourførte. Såfremt du skal træffe konkrete beslutninger, anbefaler vi, at du søger professionel og personlig rådgivning. Du er naturligvis velkommen til at kontakte Redmark.