Arbejdsgiverbetalte sundhedsudgifter vedr. forebyggelse eller helbredelse af arbejdsrelaterede skader eller sygdomme er skattefrie for medarbejderen. Det gælder f.eks. massage til forebyggelse, lindring eller behandling af arbejdsskader.
Sådanne behandlinger af arbejdsskader er skattefri, selvom det er en individuel sundhedsordning og der ikke foreligger lægeerklæring. Skattefriheden er alene betinget af, at det kan sandsynliggøres overfor Skattestyrelsen, at der er et konkret behov for forebyggelse/behandling af arbejdsskader.
Dækkes udgifterne til de arbejdsrelaterede skader via en forsikring og dækker forsikringen også privatsfæren er hele den arbejdsgiverbetalte præmie skattepligtig.
Momsmæssig behandling
En række sundhedsudøvende aktiviteter er fritaget for moms. Det drejer sig bl.a. om hospitalsbehandling – offentlig som privat, lægebehandling, kiropraktik, fysioterapi og tandlægevirksomhed. Momsfritagelsen omfatter også zoneterapeuter, der har en vis grunduddannelse inden for faget, alkohol- og narkoafvænning samt behandling for ludomani. De aktiviteter, der ikke er momsfritaget, har virksomheden som udgangspunkt fradrag for