En arbejdsgiverbetalt computer med sædvanligt tilbehør, der stilles til rådighed til brug for arbejdet beskattes ikke hos medarbejderen. Det er en betingelse, at der er en erhvervsmæssig begrundelse for den private rådighed over den pågældende computer med tilbehør.
Indgår en computer med sædvanligt tilbehør i en bruttotrækordning vil medarbejderen blive beskattet af 50 pct. af nyværdien i hvert enkelt år, hvor computeren er stillet til rådighed for medarbejderens private brug.
Momsmæssig behandling
Der er fuldt momsfradrag, såfremt computeren udelukkende anvendes til momspligtige formål. Der vil ved en delvis privat anvendelse skulle foretages en vurdering af fordelingen mellem erhvervsmæssig- og privat anvendelse – det vil sige et skønnet momsfradrag i forhold til den erhvervsmæssige anvendelse til momspligtige formål.
Samme vurdering må foretages i forhold til netforbindelser og øvrigt tilbehør.
Der er ikke adgang til momsfradrag ved PC-udstyr, der alene anvendes privat.