Mere overskud til det, der skaber værdi
Hos tømrer-, snedker- og entreprenørvirksomheden JS-BYG ved Randers er der fart på. Siden etableringen i 2013 har virksomheden oplevet en markant vækst og beskæftiger i dag næsten 40 medarbejdere. I spidsen står direktør Jacob Skipper, der som mange andre startede i det små, men hurtigt så potentialet for at skabe en sund og bæredygtig forretning. Resultatet taler for sig selv – seks Gazelle-priser og to udnævnelser som Succesvirksomhed vidner om en virksomhed i konstant udvikling.
Et fælles drive bag væksten
For Jacob Skipper handler succes om mere end bundlinje:
– Fremdrift kommer ikke af sig selv, og jeg er utrolig stolt over mine medarbejdere, som hver dag er med til at sikre, at vores kunder er tilfredse. Målet har aldrig været at vokse for enhver pris, men at skabe en virksomhed, hvor glade medarbejdere og tilfredse kunder går hånd i hånd med en solid økonomisk styring, siger Jacob.

Behovet for et stærkere økonomisk fundament
Da virksomheden voksede, blev behovet for en mere struktureret økonomifunktion tydelig. Samtidig opstod kravet om udvidet gennemgang, og Jacob besluttede at skifte revisor.
– Jeg indså undervejs, at jeg brugte for meget tid på administrative opgaver og for lidt på det, hvor jeg føler, at jeg skaber værdi for min virksomhed – at være der for mine medarbejdere og hjælpe på projekter, forklarer han.
På anbefaling fra deres tidligere revisor skiftede JS-BYG til Redmark, og det blev et samarbejde, der har styrket virksomheden på flere fronter.
Et partnerskab, der skaber ro og udvikling
Med Redmark som revisor og sparringspartner har JS-BYG fået både økonomisk overblik og strategisk indsigt.
– Det har givet mig en ro, at jeg ved, at min økonomichef altid kan række ud til Redmark, når der opstår spørgsmål, vi ikke selv kan håndtere. Lovgivningen ændrer sig hele tiden, og det kan være svært at følge med. Samtidig er det en stor hjælp, at Redmark proaktivt orienterer os, når nye regler rammer vores branche, fortæller Jacob.
Samarbejdet har givet JS-BYG mere tid og overskud til det, der skaber værdi – kunderne, projekterne og medarbejderne.
Læs mere, om hvad vi kan gøre for dig og din virksomhed
Vores nyheder er af generel karakter og er ikke anført med henblik på konkret rådgivning. Anvendelse af disse generelle informationer sker for brugers eget ansvar og egen risiko. Vi kan ikke garantere, at vores informationer til enhver tid er ajourførte. Såfremt du skal træffe konkrete beslutninger, anbefaler vi, at du søger professionel og personlig rådgivning. Du er naturligvis velkommen til at kontakte Redmark.