Kildeartsbegrænset tab

22.05.2025

Kildeartsbegrænset tab er tab på forskellige typer af aktiver, hvor tabet er begrænset til alene at kunne fradrages i senere gevinster på aktiver af samme art. Der foreligger dermed et kildeartsprincip for særlige typer aktiver.

Et eksempel er salg af fast ejendom, hvor der realiseres et tab. Dette tab kan kun fradrages, hvis der senere opstår en gevinst på salg af fast ejendom.

Kildeartsbegrænset tab omfatter bl.a. følgende typer af aktiver:

  • Fast ejendom omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven med undtagelse af fast ejendom efter EBL § 8
  • Børsnoterede aktier omfattet af aktieavancebeskatningsloven
  • Finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven

Vores nyheder er af generel karakter og er ikke anført med henblik på konkret rådgivning. Anvendelse af disse generelle informationer sker for brugers eget ansvar og egen risiko. Vi kan ikke garantere, at vores informationer til enhver tid er ajourførte. Såfremt du skal træffe konkrete beslutninger, anbefaler vi, at du søger professionel og personlig rådgivning. Du er naturligvis velkommen til at kontakte Redmark.