En erhvervsdrivende skal opfylde en række pligter med hensyn til bogføring og udarbejdelse af regnskab m.v. Ifølge bogføringsloven har den selvstændige erhvervsdrivende pligt til at bogføre virksomhedens indtægter og udgifter samt udarbejde et egentligt regnskab.
Den daglige bogføring giver et overblik over virksomhedens økonomiske situation, da den klarlægger virksomhedens indtjeningsevne og rentabilitet. Den erhvervsdrivende bør derfor opbygge et godt og fornuftigt bogføringssystem, så alle virksomhedens transaktioner kan registreres.
En kontoplan for virksomheden oprettes og opdeler virksomhedens økonomiske aktiviteter på forskellige konti. Eksempler på kontonavne er; varesalg, varekøb, kontorartikler, bildrift, kasse, bank mv. Der skal derudover oprettes særlige konti for moms og A-skat mv.
Et kasseregnskab/kassekladde skal dagligt udfærdiges, hvor alle ind- og udbetalinger registreres. Ind- eller udbetalinger kan anføres som et samlet beløb, hvis dette kan specificeres ved hjælp af f.eks. en kassestrimmel eller lignende.
Mange bogføringsprogrammer kan også bruges til debitor- og kreditorstyring, lagerstyring, prislister, kundekartoteker mv. Den erhvervsdrivendes revisor vil kunne yde rådgivning om bogføringssystemer mv. Alle indtægter og udgifter skal dokumenteres overfor Skattestyrelsen, for derved at bevise hvorvidt bogføringen og regnskabet er udarbejdet korrekt. Der skal derfor gemmes bilag på alle indtægter og udgifter. Regnskabet med bilag skal opbevares i 5 år regnet fra udløbet af det regnskabsår, som materialet vedrører. Det vil sige, at regnskabsmaterialet for regnskabsåret 2025 skal opbevares til og med 31. december 2030. Dette gør sig også gældende, selv om virksomheden ophører.
Regnskabsmateriale omfatter ud over bogføring og underliggende bilag også dokumentation for oplysninger i noterne og ledelsesberetningen i årsrapporten, samt for vurdering af regnskabsmæssige skøn.