Samtlige godt 2.500 store C-virksomheder i Danmark er rapporteringspligtige, fordi de opfylder to af tre krav: en omsætning over 391 mio. kr., en balancesum over 195 mio. kr., og/eller mere end 250 medarbejdere i to på hinanden følgende regnskabsår. Men spørgsmålet er, hvornår skal du reelt i gang? Både som store C-virksomhed, men også, hvis du som SMV indgår i større virksomheders værdikæde.
Når CSRD-rapporteringen udskydes
Det kan nemt få konsekvenser, hvis virksomheden ikke viser rettidig omhu. Der er stor risiko forbundet med at vente til efter regnskabsåret 2025 er begyndt med at sætte de rette ressourcer og processer i gang. En robust ramme for dataindsamling, en dobbelt væsentlighedsvurdering og en GAP-analyse er nødvendige, før der kan tages hul på selve dataindsamlingen og rapporteringen. Det kræver tid og kapacitet at etablere.
Uden den nødvendige forberedelse, de rette ressourcer og topledelsens engagement, kan CSRD-arbejdet blive fragmenteret og overvældende, hvilket resulterer i mangelfuld rapportering og mulige udfordringer med revisors påtegning. Dette kan ikke blot underminere det arbejde, der er blevet lagt i rapporteringen, men også forhindre, at virksomheden får del i de fordele, der er forbundet med en seriøs CSRD-rapportering.
Strategiske fordele ved CSRD-rapportering
Når CSRD-rapporteringen gribes an med rettidig omhu, kan den til gengæld blive et konkurrenceparameter. Ved at udnytte det arbejde, der er blevet lagt i CSRD-rapporteringen fuldt ud, skaber virksomhederne en mulighed for vækst, risikoafdækning og effektivisering af driften.
At udvikle mere bæredygtige produkter kan drive vækst ved at skabe en unik differentieringsmulighed og gøre virksomheden mere attraktiv for samarbejdspartnere. Ved at kunne tilbyde produkter, der er udviklet med fokus på bæredygtighed og leveres med tilhørende data om deres ESG-effekter, kan virksomheden blive en værdifuld partner for kunder, som arbejder på at styrke deres egne bæredygtighedsprofiler. Denne gennemsigtighed giver samarbejdspartnere det nødvendige datagrundlag til at dokumentere deres fremskridt, hvilket skaber en win-win situation og positionerer virksomheden som en ansvarlig og fremtidsorienteret leverandør.
En systematisk tilgang til bæredygtighed hjælper også med at mindske risici i værdikæden. Med større indsigt i (arbejds-)miljøpåvirkningen i leverandørnetværket får virksomheden bedre kontrol over potentielle risici, som kan true virksomhedens stabilitet. En stærk ESG-strategi kan dermed fungere som en “forsikring,” der gør virksomheden mere robust i en verden med stigende krav om ansvarlighed.
Endelig skaber CSRD-rapporteringen potentiale for en mere effektiv drift. Når dataindsamlingen automatiseres og processerne tilpasses, kan virksomheden løbende optimere sine ressourcer, f.eks. ved at reducere affald eller optimere energiforbruget. Denne effektivisering gør ikke bare driften mere bæredygtig, men styrker også bundlinjen.
Med en proaktiv tilgang til CSRD kan store C-virksomheder gøre rapporteringskravet til en mulighed for at styrke deres bæredygtighedsprofil og skabe værdi på lang sigt.
Hvad med SMV’erne?
Selvom SMV’erne ikke står over for de samme lovkrav lige nu, ligger der også en opgave for dem med at dokumentere deres ESG-profil f.eks. i form af rapportering. Med øgede forventninger fra kunder, investorer og partnere vil SMV’erne fremover også have fordel af at arbejde proaktivt med ESG. Ved at tage CSRD-rapporteringen seriøst nu, står danske virksomheder stærkere i fremtiden – og kan forvandle kravene til en langsigtet strategisk fordel.
Denne artikel er udarbejdet af Redmarks samarbejdspartner inden for ESG, cApung. Er der spørgsmål til CSRD, ESG-rapportering eller andet, er du velkommen til at række ud til Senior bæredygtighedskonsulent ved cApung, Anne Katrine Wolgast, på mobil 31 18 82 69 eller e-mail annekatrine@capung.dk.