En af de mest omtalte ændringer inden for bæredygtighedsområdet i 2026 er forenklingen af den frivillige rapporteringsstandard – den såkaldte VSME-standard.
Siden sin formelle indtræden i starten af 2025 har standarden fungeret som en rettesnor for, hvad virksomheder bør rapportere på for at kunne imødekomme de henvendelser, de potentielt modtager fra deres værdikæde.
I takt med Omnibus-pakkens indtræden har kravene ændret sig af flere omgange, både til hvilke virksomheder, der er omfattet af den lovpligtige CSRD-rapportering, og hvilke der kan nøjes med den frivillige VSME-standard. Det har til tider skabt mere forvirring end gavn.
Som en del af EU’s arbejde med at forenkle bæredygtighedsreglerne og gøre dem mere tilgængelige og gennemskuelige har EU-Kommissionen nu vedtaget en ny frivillig standard for virksomheder uden for CSRD. Standarden bygger videre på VSME og skaber en fælles ramme for bæredygtighedsrapportering i EU.
Fra VSME til VS – hvad er nyt?
Den nye standard bygger videre på VSME-standarden, som Kommissionen anbefalede i 2025. Den er fortsat frivillig og medfører derfor ikke i sig selv nye rapporteringskrav, men overgangen fra VSME til den nye VS-standard indebærer en række ændringer, der har til formål at lette de administrative byrder.
Sammenlignet med VSME er flere tidligere krav blevet forenklet eller fjernet:
- Færre datapunkter: Hvis det udkast, der aktuelt er i høring, godkendes, reduceres antallet af datapunkter, virksomhederne skal forholde sig til. Standarden afspejler dermed den forenkling af reglerne, der også gælder for de største virksomheder.
- CO₂-intensitet er ikke længere et obligatorisk oplysningspunkt.
- Lønforskellen mellem køn (gender pay gap) kræves ikke længere automatisk.
- Detaljerede oplysninger om biodiversitet er blevet væsentligt forenklet.
- Differentierede krav: Flere krav forenkles for virksomheder med 10 ansatte eller færre, mens de fastholdes for virksomheder med mere end 10 ansatte.
- Fortsat to moduler: Standarden indeholder fortsat både et basismodul og et udvidet modul.
Derudover introducerer VS en mere systematisk klassificering af datapunkterne. Hvert oplysningspunkt er nu tydeligt markeret som enten “påkrævet”, “hvis relevant” eller “frivilligt”, med yderligere differentiering afhængigt af virksomhedens størrelse.
Value chain cap
Et centralt element i de nye regler er det såkaldte value chain cap
Når en virksomhed, der er omfattet af CSRD, indhenter oplysninger til sin bæredygtighedsrapportering, gælder der en grænse for, hvilke oplysninger den må bede om.
- Den må ikke kræve flere oplysninger fra virksomheder i værdikæden, end det, der følger af VS-loftet – forudsat at den adspurgte virksomhed ikke selv er omfattet af CSRD.
- En CSRD-virksomhed kan fortsat spørge efter yderligere oplysninger. I så fald skal den tydeligt oplyse, hvilke oplysninger der ligger ud over loftet, og informere virksomheden i værdikæden om dens ret til at afslå at levere dem.
OBS:
Loftet gælder alene oplysninger, som indhentes for at opfylde CSRD-rapporteringen. Det begrænser derfor ikke krav, der følger af anden lovgivning, eller oplysninger, virksomheden kan efterspørge til andre formål.
Vores perspektiv
Grundlæggende er vi positive over for EU’s fortsatte indsats for at forenkle retningslinjerne. Det er bestemt til gavn for erhvervslivet, at EU har lyttet til den feedback, de har fået fra virksomheder rundt omkring og det skal forhåbentlig gøre arbejdet lettere. Men om det i praksis kommer til at gøre den store forskel, er jeg umiddelbart lidt mere afventende omkring.
For jeg kan godt forstå, at mange har svært ved at finde rundt i ESG og den tilhørende lovgivning. Der er kommet et stort, og nødvendigt, fokus på ESG og blandt andet greenwashing, men samtidig gør kompleksiteten, at mange bliver bange for at træde ved siden af. Det skaber en “When in doubt, leave it out”-mentalitet, hvor man udskyder arbejdet eller helt undlader at gå i gang. Og det er ærgerligt, for rigtig mange virksomheder vil faktisk gerne arbejde aktivt med bæredygtighed.
Det bliver spændende at se, hvad det ender med, når de endelige udkast er vedtaget og hvordan det påvirker vores arbejde fremadrettet.
– Henrik Thomsen, Senior Konsulent, Redmark Consulting
Hvad sker der herfra?
Den delegerede forordning skal nu behandles af Europa-Parlamentet og Rådet, som kan gøre indsigelse. Den træder først i kraft, når kontrolperioden er afsluttet, og forordningen er offentliggjort i EU-Tidende.
