En opgørelse fra bankernes interesseorganisation Finans Danmark viser, at danskere i de første 6 måneder af 2025 blev forsøgt snydt for over 60 mio. kr.
Investeringssvindel kan f.eks. ske i tilfælde, hvor svindlere udgiver sig for at være kendte personer via falske profiler på sociale medier, og lokker danskere til at investere i eksempelvis kryptovaluta. Når ”investorerne” efterfølgende forsøger at få penge udbetalt fra ”investeringen”, vil svindlerne typisk trække processen i langdrag og muligvis kræve penge for at gennemføre en proces for udbetaling, som i sidste ende ikke vil ske.
Skattemæssige overvejelser – investors risiko for tab af fradragsret
Ved investeringer er der skattemæssige overvejelser, som investor bør tage stilling til. Som hovedregel vil der dog altid være mulighed for at foretage fradrag i den skattepligtige indkomst ved tab som følge af investeringen.
Det er endnu uvist, om det er fradrag for investeringer baseret på falske forudsætninger, men udført i tro om, at investeringen er reel.
Vi har set eksempler, hvor der ikke tillades fradrag for investeringstab for ofre for svindel. I et bindende svar fra 2021 (SKM2021.513.SR) begrundede Skattestyrelsen den manglende fradragsret med, at der ikke var tale om et handelstab samt den manglende mulighed for at identificere, hvem et krav kunne rejses imod. Skatterådet tiltrådte Skattestyrelsens indstilling og begrundelse med den yderligere tilføjelse, at kravet ikke ville kunne indbringes for domstolene, og at kravet dermed ikke var omfattet af kursgevinstloven.
Man bør som investor derfor være særligt agtpågivende i tilfælde, hvor en investeringscase synes at være ”for god til at være sand”, da det både kan medføre tabet af selve ”investeringen”, men ligeledes tab af fradragsretten for investeringen.