Få tilskud til at udvikle og styrke din virksomhed

01.10.2026

Står din virksomhed over for nye strategiske valg, et større digitaliseringsprojekt eller overvejelser om et fremtidigt ejerskifte? I efteråret 2026 åbner flere tilskudspuljer, der giver SMV’er mulighed for at få ekstern rådgivning til virksomhedens videre udvikling.

Der kan blandt andet søges tilskud inden for strategi og forretningsudvikling, salgsmodning og digitalisering. Selvom ordningerne retter sig mod forskellige udviklingsområder, har de et fælles udgangspunkt: at give virksomheder mulighed for at tage næste skridt.

For nogle handler det om at sætte en tydeligere strategisk retning, for andre om at gennemføre et større digitaliseringsprojekt eller forberede virksomheden på et fremtidigt ejerskifte. Tilskudsordningerne kan dermed være en anledning til at få taget fat på udviklingsprojekter, som ellers kan være svære at prioritere i den daglige drift.

 

Tilskud til strategi og forretningsmæssig sparring

En klar strategi skaber retning og et stærkere grundlag for virksomhedens udvikling. I Redmarks Ejerlederundersøgelse 2025, baseret på svar fra mere end 800 danske ejerledere, ser vi en klar sammenhæng mellem strategisk modenhed og virksomhedens udvikling. Virksomheder med et stærkt strategisk fundament har i højere grad skabt vækst, mens manglende strategisk forankring ofte hæmmer både udvikling og fremtidige muligheder.

Med tilskudsordningen til strategi og forretningsmæssig sparring kan SMV’er få ekstern rådgivning til at arbejde mere målrettet med virksomhedens strategi og udvikling. Der kan vælges mellem to forskellige rådgiverforløb:

Pakke 1: Strategi og organisationsudvikling

Denne pakke er målrettet virksomheder, der ønsker at arbejde struktureret med strategi og organisationsudvikling. Sammen med en ekstern rådgiver arbejdes der med virksomhedens strategiske retning og med at omsætte strategien til konkrete aktiviteter og arbejdsopgaver.

Den øvre prisramme er 80.000 kr. med 50 % tilskud.

Pakke 2: Forretningsmæssig sparring

Denne pakke er målrettet virksomheder, der ønsker en fast sparringspartner gennem et længere forløb. Virksomheden og rådgiveren mødes 10 gange over 8-10 måneder med fokus på virksomhedens konkrete forretningsmæssige muligheder og udfordringer.

Sparringen skal blandt andet hjælpe med at fastholde fokus og skabe bedre overblik over driften, så der bliver mere tid til udvikling af virksomheden og medarbejderne. Undervejs følges der op på de aktiviteter, der sættes i gang.

Ved afslutningen af forløbet står virksomheden med en gennemarbejdet udviklingsplan, der beskriver de aktiviteter og arbejdsopgaver, der skal gennemføres for at realisere virksomhedens potentiale og vækstmål.

Den øvre prisramme er 100.000 kr. med 50 % tilskud.

Ansøgningsperioden løber fra 26. oktober 2026 kl. 09.00 til 2. november 2026 kl. 23.55.

Læs mere om tilskud til strategi og forretningsmæssig sparring på Virksomhedsguiden

 

Tilskud til salgsmodning og ejerskifte

For mange ejerledere er et fremtidigt ejerskifte allerede en aktuel overvejelse. I Redmarks Ejerlederundersøgelse 2025 svarer 25 % af de danske ejerledere, at de forventer et helt eller delvist ejerskifte inden for de kommende tre år, mens yderligere 29 % fortsat er uafklarede om deres fremtidige ejerstrategi.

Et godt ejerskifte kræver grundig forberedelse – og det er vigtigt at begynde i god tid. Stort set alle virksomheder har områder, der kan optimeres for at styrke forretningen og øge virksomhedens værdi. Men bliver de først identificeret den dag, virksomheden skal sælges, kan det være for sent at gennemføre de nødvendige ændringer og nå at se effekten af dem.

Med tilskudsordningen til salgsmodning kan SMV’er få ekstern rådgivning til at forberede virksomheden på et fremtidigt ejerskifte og identificere de områder, der med fordel kan styrkes i god tid.

Rådgivningen kan blandt andet sætte fokus på:

  • virksomhedens og ejerens fremtid
  • muligheder for optimering og værditilvækst
  • værdiansættelse af virksomheden
  • forskellige modeller for ejerskifte
  • potentielle købere
  • forberedelse til en senere forhandling.

Der kan søges om et rådgiverforløb på op til 100.000 kr. med 50 % i tilskud. Forløbet skal føre til en udviklingsplan for virksomheden.

Ansøgningsperioden løber fra 26. oktober 2026 kl. 09.00 til 2. november 2026 kl. 23.55.

Læs mere om tilskud til salgsmodning og ejerskifte på Virksomhedsguiden

 

Få op til 150.000 kr. i tilskud til digitalisering

Er din virksomhed allerede godt i gang med digitalisering og klar til næste skridt? Fra den 9. november 2026 kan SMV’er søge tilskud til ekstern rådgivning i forbindelse med større digitaliseringsprojekter.

Tilskuddet er målrettet virksomheder, der ønsker at løfte deres digitalisering til næste niveau. Det kan eksempelvis være i forbindelse med systemintegration eller nye digitale løsninger, hvor der er behov for ekstern rådgivning til at afklare, hvilke løsninger der er relevante for virksomhedens konkrete udfordringer, og om det planlagte projekt vil være en god investering.

Rådgivningen kan også anvendes i forbindelse med implementeringen af en digital løsning, så virksomheden får sparring og støtte til at komme godt i mål med projektet.

Der kan søges om 50.000-150.000 kr. i tilskud. Tilskuddet dækker 50 % af udgiften til en ekstern rådgiver, hvilket betyder, at et tilskud på 150.000 kr. svarer til et samlet rådgivningsforløb på 300.000 kr.

For projekter inden for cybersecurity, digital markedsføring og enkle ERP-løsninger kan der dog maksimalt opnås 50.000 kr. i tilskud.

Tilskuddet kan anvendes til rådgivningsaktiviteter, der er analyserende, forberedende eller klargørende, planlæggende eller opfølgende. Den valgte rådgiver skal være godkendt i Rådgiverdatabasen og valgt i ansøgningssystemet, inden rådgivningsaktiviteterne påbegyndes.

Ansøgningsperioden løber fra 9. november 2026 kl. 09.00 til 16. november 2026 kl. 23.55.

Læs mere om digitaliseringstilskuddet på Virksomhedsguiden

Styrk virksomhedens næste skridt med professionel rådgivning

REDMARK CONSULTING

Styrk virksomhedens næste skridt med professionel rådgivning

For SMV’er kan forskellen mellem succes og stilstand ofte spores tilbage til én ting: en klar strategi, der omsætter ambitioner til handling. I en hverdag med stigende kompleksitet, nye teknologier og skiftende markedsvilkår kræver det fokus, retning og handlekraft.

Hos Redmark Consulting kombinerer vi indsigt i SMV’ers virkelighed og dyb forretningsforståelse med strukturerede processer, så vi sammen skaber en strategi, der ikke ender i en skuffe, men udføres i praksis.

Også når et fremtidigt salg eller ejerskifte er målet, er det afgørende at begynde i god tid. Vi hjælper med at identificere virksomhedens potentiale og de områder, der kan optimeres for at styrke virksomhedens værdi og attraktivitet – og med at lægge en konkret plan for arbejdet frem mod et fremtidigt ejerskifte.

Læs mere om Redmark Consulting

Vi hjælper din virksomhed med at arbejde smartere

REDMARK DIGITAL

Vi hjælper din virksomhed med at arbejde smartere

Hos Redmark Digital hjælper vi virksomheder med at gøre digitalisering konkret og anvendelig i forretningen. Vi tager udgangspunkt i virksomhedens behov, eksisterende systemer og arbejdsgange og afdækker, hvor digitale løsninger kan skabe størst værdi.

Det kan blandt andet handle om at reducere manuelle opgaver, automatisere arbejdsgange, skabe bedre sammenhæng mellem systemer og data eller implementere nye digitale løsninger. Vi hjælper med at afdække behov og muligheder, vælge de rette løsninger og rådgive i forbindelse med implementeringen.

Læs mere om Redmark Digital

Skal vi hjælpe dig videre?

Er du i tvivl om, hvorvidt din virksomhed kan søge tilskud? Vi hjælper dig med at afklare mulighederne og guider dig gennem processen – fra de første overvejelser til et konkret forløb, der tager udgangspunkt i din virksomheds behov og ambitioner.

Udfyld formularen, så kontakter vi dig til en uforpligtende snak om mulighederne.

Vores nyheder er af generel karakter og er ikke anført med henblik på konkret rådgivning. Anvendelse af disse generelle informationer sker for brugers eget ansvar og egen risiko. Vi kan ikke garantere, at vores informationer til enhver tid er ajourførte. Såfremt du skal træffe konkrete beslutninger, anbefaler vi, at du søger professionel og personlig rådgivning. Du er naturligvis velkommen til at kontakte Redmark.