Er du en faglig stærk regnskabsmedarbejder, som motiveres af en varierende hverdag, kundekontakt og af at skabe resultater sammen med andre? Så har du nu mulighed for at blive en del af en revisionsvirksomhed, der gør en mærkbar forskel.
Til vores kontor på Frederiksberg søger vi en regnskabsmedarbejder til en af vores revisionsgrupper, som på nuværende tidspunkt består af 3 partnere og 20 medarbejdere. I teamet bliver du en del af et fagligt stærkt team med engagerede og kompetente kollegaer, hvor omgangstonen er uformel og ambitionsniveauet er højt.
Som en del af teamet får du en portefølje af spændende og udfordrende regnskabs- og bogføringsopgaver. Du bliver involveret i en bred vifte af opgaver med tilhørende kundekontakt og får en hverdag med både selvstændigt ansvar og tæt samarbejde med dine kollegaer.
I teamet servicerer vi en lang række kunder indenfor mindre selskaber samt personligt drevet virksomheder, hvor vi har en særlig overvægt inden for sundhedssektoren, herunder primært psykologer og fysioterapeuter.
I en rolle som regnskabsmedarbejder vil dine primære opgaver være:
- Finansbogholderi – løbende bogførende og kontering af finansielle transaktioner
- Debitor- og kreditorbogholderi, herunder løbende afstemning af bogholderiet.
- Periodebalancer, herunder udarbejdelse af materiale til revisor til årsregnskab
- Opgørelse og indberetning af moms, splitmoms og lønsum
Hvem er du?
Som person trives du i en rolle med varierende opgaver, hvor du kan skifte mellem mange forskellige opgaver i løbet af dagen. Du arbejder struktureret og har sans for detaljer samtidig med at du bevarer overblikket og bruger din erfaring til at vurdere, hvornår en opgave er løst.
Vi lægger vægt på, at du er ansvarsbevidst, leverer høj kvalitet og har en naturlig faglig nysgerrighed. Du ser muligheder i alle opgaver og er initiativrig i dit arbejde samt tilgangen til nye opgaver og kunder. Du er nysgerrig på effektivisering, har mod på at lære nye systemer og være med til at optimere vores arbejdsgange, så vi hele tiden følger med tidens udvikling og muligheder.
Hos Redmark lægger vi stor vægt på de personlige relationer. Derfor er det afgørende, at du brænder for at gøre en mærkbar forskel og ved, at god kommunikation og nærvær – både med kunder som kollegaer – er grobunden for et godt samarbejde.
Hvad kommer du med?
Vi forventer, at du har nogle års praktisk erfaring med bogholderi fra en lignende rolle som f.eks. bogholder, controller, regnskabsmedarbejder eller lignende. Du har derfor allerede erfaring med tilsvarende opgaver og er klar til at bringe dine regnskabstekniske kompetencer i spil i en alsidig rolle, hvor du bliver en vigtig støtte og sparringspartner for vores kunder og revisorer.
Vi ser gerne, at du har en økonomisk uddannelsesbaggrund, men relevant erfaring og den rette profil vægter højere.
Det er afgørende at du har erfaring med E-conomic og Dinero samt et godt kendskab til Excel. Derudover ser vi gerne, at du interesserer dig for nye og smartere løsninger til indlæsning og håndtering af data og bilag.
Hos os skaber du en mærkbar forskel
Redmark løser opgaver for en bred kundekreds og sammen gør vi en mærkbar forskel og skaber overskud til ejerledere, deres virksomheder og familier.
I Redmark bliver du en del af et dynamisk og stærkt fællesskab med gode kollegaer. Her møder du mennesker med større overskud, fordi vi behandler hinanden godt. Vi tager os tid til at være mere for dig, så du kan være mere for andre mennesker og forretninger. Familiepakke og Flexwork er en naturlig del af en attraktiv ansættelsespakke hos Redmark.
I Redmark investerer vi i medarbejderne, og det betyder, at du altid har mulighed for at udvikle dig – både personligt og fagligt. Du bliver en del af et team, hvor du i høj grad kan sætte din egen faglighed i spil og samtidig være en del af noget større.
Du får muligheden for at være en del af en fremsynet virksomhed i vækst, hvor trivsel har høj prioritet, og hvor beslutningsvejene er korte. I Redmark vil du opleve lydhørhed og beslutningskraft, uanset hvor du bevæger dig i organisationen. Du bliver en del af et miljø, hvor humor og en uformel omgangstone bidrager til et inspirerende arbejdsmiljø.
Er du interesseret?
Fortæl os, hvem du er, og hvad du står for, og lad os tale sammen om dine karrieremuligheder i Redmark. Vi ser gerne både CV og ansøgning.
Vi indkalder til samtaler løbende, indtil vi har fundet vores nye kollega.
Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Manager Pernille Sandholdt på psa@redmark.dk eller +45 4196 5872 eller HR Engagement Manager, Maiken Dehn Larsen på mdl@redmark.dk eller + 45 4186 5665.
Stillingen åbner op for mulighed om deltid og fuldtid uden overtid, hvis det er et ønske. Angiv gerne dette i din ansøgning.