Ejendomsværdiskat, eller ”lejeværdi af egen bolig”, betales som en procentdel af værdien af en fast ejendom og den betales af ejeren af ejendommen. Værdien af ejendommen beregnes ud fra de offentlige ejendomsvurderinger, som staten foretager for alle ejendomme her i landet. Ejendomsværdiskatten betales via årsopgørelsen. Den nuværende sats er 5,1 promille af beskatningsgrundlaget, der ikke overstiger progressionsgrænsen på 9.200.000 kr. Alt over progressionsgrænsen beskattes med en sats på 14 promille.
Hvis en fast ejendom bliver benyttet til udlejning, i stedet for bolig for ejeren, vil der ske fritagelse for betaling af ejendomsværdiskatten.
Pga. globalindkomstprincippet skal der også betales dansk ejendomsværdiskat af boliger i udlandet, som ejes af personer, der er fuldt skattepligtige i Danmark.