Satser for kørselsfradrag og skattefri kørselsgodtgørelse i 2025 er offentliggjort

20.11.2024

Skattestyrelsen har i en pressemeddelelse offentliggjort satserne for kørselsfradrag og skattefri kørselsgodtgørelse i 2025.

Kørselsfradraget

Kørselsfradraget er uændret for 2025 sammenlignet med 2024. Satsen vil derfor fortsat være 2,23 kr. pr. kilometer for kørsel mellem 25 og 120 kilometer mellem hjemmet og arbejdspladsen. Ligeledes vil satsen for mere end 120 kilometer mellem hjemmet og arbejdspladsen være 1,12 kr. pr. kilometer.

Skattefri kørselsgodtgørelse for kørsel i egen bil

Satsen for kørselsgodtgørelse i 2025 stiger med 0,02 kr. for de første 20.000 kilometer sammenlignet med satsen i 2024. Satsen for kørsel over 20.000 kilometer er uændret sammenlignet med satsen i 2024.

Satsen for kørselsgodtgørelse i 2025 er derfor 3,81 kr. pr. kilometer for de første 20.000 kilometer og 2,23 kr. pr. kilometer for kørsel over 20.000 kilometer.

I pressemeddelelsen er det oplyst, at beregningerne er baseret på en forventning om faldende brændstofpriser, samt en forventning om at biler vil kunne køre længere på literen sammenlignet med tidligere år. Samtidig er beregningen baseret på en forventning om stigende udgifter til bil.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at række ud til din revisor ved Redmark eller:

Har du brug for rådgivning?

Vores nyheder er af generel karakter og er ikke anført med henblik på konkret rådgivning. Anvendelse af disse generelle informationer sker for brugers eget ansvar og egen risiko. Vi kan ikke garantere, at vores informationer til enhver tid er ajourførte. Såfremt du skal træffe konkrete beslutninger, anbefaler vi, at du søger professionel og personlig rådgivning. Du er naturligvis velkommen til at kontakte Redmark.