Momskompensation for fonde og foreninger – fristen nærmer sig
Almennyttige og velgørende foreninger, fonde og institutioner, der er godkendt efter ligningslovens § 8 A eller § 12, stk. 3, kan efter ansøgning søge om delvis momskompensation for købsmoms af udgifter til deres momsfrie aktiviteter. Kompensationen beregnes med en andel svarende til organisationens egenfinansieringsgrad.
Ordningen omfatter bl.a. visse golfklubber, frikirker samt andre almennyttige foreninger og fonde.
Det er dog vigtigt at være opmærksom på ansøgningsfristen.
Ansøgning om momskompensation kan indsendes én gang årligt, og Skatteforvaltningen skal have modtaget ansøgningen senest d. 1. juli året efter det kalenderår, der søges for. Det er altså ikke tilstrækkeligt, at ansøgningen blot er sendt inden 1. juli. En overskridelse medfører afslag.
I forbindelse med ansøgningen skal der udfyldes en særlig ansøgningsblanket, og ansøgningen kræver en revisorerklæring.
Har du spørgsmål vedr. momskompensation, så er du velkommen til at kontakte:
Vores nyheder er af generel karakter og er ikke anført med henblik på konkret rådgivning. Anvendelse af disse generelle informationer sker for brugers eget ansvar og egen risiko. Vi kan ikke garantere, at vores informationer til enhver tid er ajourførte. Såfremt du skal træffe konkrete beslutninger, anbefaler vi, at du søger professionel og personlig rådgivning. Du er naturligvis velkommen til at kontakte Redmark.