Valg af virksomhedsform: Hvad skal du overveje?

Når du starter en virksomhed, skal du træffe et vigtigt valg: Hvilken virksomhedsform skal du vælge? Den valgte virksomhedsform har betydning for, hvordan din virksomhed drives, beskattes, finansieres og dit ansvar som ejer. Derfor er det vigtigt, at du vælger den virksomhedsform, der passer bedst til din virksomheds idé, størrelse, aktivitet, risiko og ejerskab. I denne artikel vil vi gennemgå nogle af de faktorer, du bør overveje, når du vælger en virksomhedsform, samt nogle af de mest almindelige virksomhedsformer i Danmark.

 

Faktorer, du bør overveje, når du vælger en virksomhedsform

Der er mange faktorer, der kan påvirke dit valg af virksomhedsform, men her er nogle af de vigtigste:

Hæftelse

Valget af virksomhedsform kan have betydning for dit hæftelsesansvar, da nogle virksomhedsformer kan give dig et begrænset ansvar. Et begrænset ansvar betyder, at du kun hæfter for din virksomheds gæld og forpligtelser med det beløb, som du måtte have indskudt i eller lånt til din virksomhed. Andre virksomhedsformer giver dig ubegrænset ansvar, og du hæfter i en sådan situation personligt for din virksomheds gæld og forpligtelser med hele din formue. Dette betyder, at virksomhedskreditorer til dækning af deres udestående kan søge udlæg i dine private aktiver som f.eks. hus eller bil. Hvis du vil beskytte dine personlige aktiver, kan det være en fordel at vælge en virksomhedsform med begrænset ansvar.

Beskatning

Hvordan din virksomhed beskattes og hvorledes skatten afregnes afhænger af den valgte virksomhedsform, da nogle virksomhedsformer er skattetransparente, og den endelige beskatning af virksomhedens indkomst derfor sker direkte på din personlige årsopgørelse hos SKAT. Andre virksomhedsformer er selvstændige skattesubjekter, og beskatningen af virksomheds indkomsten sker derfor direkte i virksomhed, som også selv skal afregne skatten overfor myndighederne. I disse tilfælde påvirkes din private skat ikke af virksomhedens indtjening.

Hvis virksomheden er et selvstændigt skattesubjekt, kan der også kun overføres midler til dig personligt, hvis disse beskattes og indberettes til skattemyndighederne, enten som løn eller udbytte.

Ejerskab

Der er alt efter den valgte virksomhedsform forskellige muligheder ejerskab og ledelseskontrol, ligesom fleksibilitet ved skift i ejerskab kan være påvirket af den valgte virksomhedsform. Der er virksomhedsformer, som giver dig fuld ejer- og ledelseskontrol, mens du i andre kan dele ejer- og ledelseskontrol med medejere. Alt efter dit ønske til fleksibilitet og selvbestemmelse, så kan dette have betydning for dit valg af virksomhedsform.

Finansiering

Kapitalanskaffelse kan i nogle virksomhedsformer være lettere end i andre f.eks. ved at optage lån, udstede aktier eller andele eller tiltrække nye investorer. Det kan i andre virksomhedsformer være sværere at skaffe kapital, enten fordi der stilles højere krav til egenkapital, dokumentation eller revision. Forventningen til fremtidige finansieringsbehov kan derfor have en betydning for dit valg af virksomhedsform samt for de krav, der ville blive stillet fra långiver i forbindelse hermed.

Oprettelse og drift

Nogle virksomhedsformer er nemme og billige at oprette og drive, mens andre virksomhedsformer er mere komplicerede og omkostningstunge at oprette og drive. Der er for nogle virksomheder krav om registrering hos Erhvervsstyrelsen, hvortil der skal indsendes stiftelsesdokument og vedtægter samt indsendes regnskaber. Der kan også være krav om indberetning af selvstændig selvangivelse samt overholdelse af andre love og regler i øvrigt. Andre virksomhedsformer kræver ikke så meget formalitet og løbende administration, og hvis de økonomiske ressourcer i starten er knappe, kan det være en fordel at vælge en sådan virksomhedsform.

 

De mest almindelige virksomhedsformer i Danmark

Der findes mange forskellige virksomhedsformer i Danmark, men nogle af de mest almindelige er gennemgået nedenfor og omfatter følgende virksomhedstyper: Enkeltmandsvirksomhed, interessentskab, anpartsselskab og aktieselskab.

En enkeltmandsvirksomhed er den enkleste og mest udbredte virksomhedsform i Danmark. Det er en virksomhed, der drives af én person, som har fuld ejer- og ledelseskontrol over virksomheden. En enkeltmandsvirksomhed er en skattetransparent virksomhedsform, og virksomhedens indkomst beskattes direkte hos ejeren på dennes personlige selvangivelse.

En enkeltmandsvirksomhed er også en virksomhedsform med ubegrænset ansvar, hvilket betyder, at ejeren hæfter personligt for virksomhedens gæld og forpligtelser. En enkeltmandsvirksomhed er nem og billig at oprette og drive, da den ikke kræver noget stiftelsesdokument, revision eller selskabskapital. Dog skal en enkeltmandsvirksomhed registreres hos Erhvervsstyrelsen, hvis den har en omsætning på over 50.000 kr. om året eller hvis den driver momspligtig virksomhed.

Interessentskab (I/S)

Et interessentskab er en virksomhed, der drives af to eller flere personer, som har fælles ejer- og ledelseskontrol over virksomheden. Et interessentskab er en skattetransparent virksomhedsform, hvilket betyder, at virksomhedens indkomst beskattes direkte hos ejerne på deres personlige selvangivelser.

Et interessentskab er også en virksomhedsform med ubegrænset ansvar, hvilket betyder, at ejerne hæfter solidarisk og personligt for virksomhedens gæld og forpligtelser. Et interessentskab er relativt nemt og billigt at oprette og drive, da det ikke kræver noget stiftelsesdokument, revision eller selskabskapital. Dog skal et interessentskab registreres hos Erhvervsstyrelsen, hvis det har en omsætning på over 50.000 kr. om året eller hvis det driver momspligtig virksomhed. Herudover bør interessenterne indgå en interessentskabskontrakt, der fastlægger ejernes rettigheder og pligter overfor hinanden og virksomheden.

Anpartsselskab (ApS)

Et anpartsselskab er en virksomhed, der drives af en eller flere personer, og som på baggrund af deres ejerandele og stemmerrettigheder kan yde kontrol over virksomheden. Et anpartsselskab er en selvstændig juridisk enhed, og beskatningen sker derfor i selskabet selv og ikke hos anpartshaverne. Dette betyder også, at likvider kun kan overføres til anpartshaverne enten som lønudbetaling eller ved udbytte. Et anpartsselskab er også en virksomhedsform med begrænset ansvar, hvilket betyder, at ejerne kun hæfter for virksomhedens gæld og forpligtelser med det beløb, de har investeret i virksomheden.

Et anpartsselskab er mere kompliceret og dyrt at oprette og drive, da det kræver, at man registrerer virksomheden hos Erhvervsstyrelsen, hvortil der skal indsendes stiftelsesdokument og vedtægter. Herudover skal der årligt indsendes og offentliggøres regnskab på CVR.dk, hvor dette efterfølgende vil være offentligt tilgængeligt. Anpartsselskabet skal også indberette en selvstændig selskabsselvangivelse for den juridiske enheds skattepligtige indkomst. Desuden skal et anpartsselskab have en selskabskapital på mindst 40.000 kr., som skal indbetales ved selskabets stiftelse.

Aktieselskab (A/S)

Et aktieselskab er en virksomhed, der drives af en eller flere personer, og som på baggrund af deres ejerandele og stemmerrettigheder kan yde kontrol over virksomheden. Et aktieselskab er en selvstændig juridisk enhed, og beskatningen sker derfor i selskabet selv og ikke hos aktionærerne. Dette betyder også, at likvider kun kan overføres til aktionærerne enten som lønudbetaling eller ved udbytte. Et aktieselskab er også en virksomhedsform med begrænset ansvar, hvilket betyder, at ejerne kun hæfter for virksomhedens gæld og forpligtelser med det beløb, de har investeret i virksomheden.

Et aktieselskab er mere kompliceret og dyrt at oprette og drive, da det kræver, at man registrerer virksomheden hos Erhvervsstyrelsen, hvortil der skal indsendes stiftelsesdokument og vedtægter. Et aktieselskab skal have en bestyrelse med mindst 3 medlemmer som varetager den overordnede ledelse af selskabet. Herudover skal der årligt indsendes og offentliggøres regnskab på CVR.dk, hvor dette efterfølgende vil være offentligt tilgængeligt. Aktieselskabet skal også indberette en selvstændig selskabsselvangivelse for den juridiske enheds skattepligtige indkomst. Desuden skal et aktieselskab have en selskabskapital på mindst 400.000 kr., som skal indbetales ved stiftelse.

Næste step for mange startups er forretningsplanen – læs vores gode råd til, hvad en forretningsplan bør indeholde her