Som led i et generationsskifte overdrog en far sine kommanditanparter i to kommanditselskaber til sine døtre.
Udlejningsejendomme udgjorde det væsentligste aktiv i selskaberne – ved overdragelsen blev kommanditanparternes værdi fastsat på baggrund af ejendommenes offentlige ejendomsvurderinger fratrukket 15 %.
I selskabernes årsregnskab blev ejendommene imidlertid værdiansat til dagsværdi dvs. en vurdering af ejendommens salgsværdi/kapitalværdi. Denne værdi var ca. 40 % højere end den offentlige vurdering.
Skattestyrelsen godkendte ikke den lavere overdragelsesværdi baseret på den offentlige vurdering – der blev lagt vægt på, at selskabernes ledelse selv havde beregnet ejendommenes dagsværdi efter almindeligt anerkendte og sædvanlige principper ved anvendelse af ejendommenes konkrete forhold, og revisorerne havde ikke anfægtet disse værdier ved regnskabsaflæggelsen.
Skattestyrelsen mente derfor, at det måtte stå klart for ledelsen i selskaberne – herunder faderen, som også var bestyrelsesformand i selskaberne – at den offentlige ejendomsvurdering var for lav.
Skattestyrelsens afgørelse blev indbragt for Landsretten, som i deres afgørelse kom frem til, at skattemyndighederne ikke var forpligtet til at acceptere værdiansættelsen, idet der forelå en særlig omstændighed som følge af ovenstående forhold.
Dommen er anket til Højesteret.