Deklarationsmeddelelser på vej – vigtigt at tjekke dem

02.12.2025

I december 2025 udsendes deklarationsmeddelelser til ejere af erhvervsejendomme med de oplysninger, der danner grundlag for den kommende ejendomsvurdering. Der kan være væsentlige fejl eller mangler i deklarationsmeddelelsen. Det er derfor vigtigt at ejendomsejerne nøje gennemgår deklarationsmeddelelsen for fejl og mangler!

Vurderingsstyrelsen har meldt ud, at de første deklarationsmeddelelser udsendes i december 2025 for erhvervsejendomme, der bruges eller kan bruges til boligformål, dvs. andelsboliger, almennyttige boliger og boliger til privatudlejning. Deklarationerne for øvrige erhvervsejendomme følger i foråret 2026. Deklarationsmeddelelsen indeholder, de oplysninger, der danner grundlag for den kommende ejendomsvurdering.

Ejendomsejer får besked via digital post, når deklarationsmeddelelsen er klar, og den kan herefter hentes på Vurderingsportalen.

Ejendomsejeren har en meget kort frist på kun 4 uger til at komme med indsigelser til deklarationsmeddelelsen. Vurderingsstyrelsen vil efter de 4 uger udsende den endelige og gældende ejendomsvurdering. Der kan dog allerede nu – inden modtagelse af deklarationsmeddelelsen – søges om aktindsigt i de oplysninger som Vurderingsstyrelsen har registreret om ejendommen, hvis ejendomsejer ønsker en screening heraf på forkant. Aktindsigten vil i det væsentlige give samme oplysninger som deklarationsmeddelelsen.

Det er vores anbefaling, at ejendomsejer overvejer om der er behov for at søge aktindsigt før modtagelse af deklarationsmeddelelsen og ellers gennemgår deklarationsmeddelelsen nøje for fakta, fejl og mangler. Dette skyldes især, at ejendomsvurderingen kun påklages, hvis det er påstanden, at fejlen på vurderingen udgør mere end 20 pct. Fejl under 20 pct. kan ikke påklages!

Det vigtigt at have for øje, at ejendomsvurderingen har en vurderingsdato pr. 1. marts 2021. Det betyder, at der vil være ejendommens status pr. 1. marts 2021, som er gældende i ejendomsvurderingen. Det betyder også, at den fremsendte deklarationsmeddelelse skal indeholde fakta om ejendommen netop pr. 1. marts 2021.

Ejendomsejer bør være særlig opmærksom på følgende oplysninger i deklarationsmeddelelsen:

  • Om der foreligger fejl i datagrundlaget, det kan være fejl i arealer eller plangrundlaget
  • Er anvendelsen og udnyttelsen af ejendommen, reel og realistisk ud fra markedsforholdene
  • Manglende oplysninger om tinglyste servitutter som evt. begrænser ejendommens anvendelse
  • Erhvervssegmentet (der forefindes 12 segmenter)
  • Referenceejendomme, der henvises til afviger fra egen ejendom
  • Nyligt køb/salg af ejendommen (overtagelsessum) kan meddeles
  • Ovenstående skal være fakta pr. 1. marts 2021

Det anvendte erhvervssegment kan få stor betydning i forhold til værdiansættelsen af grunden, da Vurderingsstyrelsen anvender forskellige skaleringsmetoder til grundværdiansættelsen alt efter hvad der må opføres på grunden.

Selve skaleringsmodellerne tager udgangspunkt i grundværdier for parcelhuse, herefter foretages en skalering alt efter anvendelsen for ejendommen. I modellerne foreligger der store forskelle i grundværdierne alt efter erhvervssegment:

Anvendes ejendommen til boligformål vil der umiddelbart forefindes endnu højere grundværdier, da disse værdier som udgangspunkt ikke skaleres i modelberegningerne.

OBS! Grønne arealer bliver nu vurderet som rekreative arealer og får en grundværdi. Arealerne er hidtil blevet vurderet til 0 kr.

Redmarks anbefaling

Det er Redmarks anbefaling, at deklarationsmeddelelsen gennemgås nøje i forhold til ovenstående 6 bullets og en vurderingsdato pr. 1. marts 2021.

Redmark er gerne behjælpelig med udarbejdelse af anmodning om evt. aktindsigt, en gennemgang af deklarationsmeddelelsen, udarbejde indsigelser til deklarationen, beregning af ejendomsskattemæssige konsekvenser samt udarbejdelse af evt. klage over endelige ejendomsvurdering.

Tag kontakt

Kontakt endelig Redmarks skatteafdeling, hvis du har spørgsmål til deklarationsmeddelelsen eller ejendomsvurderingen, herunder hvis du ønsker assistance til en gennemgang af deklarationsmeddelelsen/ejendomsvurdering og en vurdering af klagemuligheder.

Vores nyheder er af generel karakter og er ikke anført med henblik på konkret rådgivning. Anvendelse af disse generelle informationer sker for brugers eget ansvar og egen risiko. Vi kan ikke garantere, at vores informationer til enhver tid er ajourførte. Såfremt du skal træffe konkrete beslutninger, anbefaler vi, at du søger professionel og personlig rådgivning. Du er naturligvis velkommen til at kontakte Redmark.