Mange danskere sparer op uden at være opmærksomme på muligheden for at anvende en aktiesparekonto. I denne artikel sætter vi primært fokus på ordningen i et skattemæssigt perspektiv, men kommer også omkring nogle af ordningens muligheder, men også begrænsninger.
Kort om aktiesparekontoen
Aktiesparekontoen blev indført i 2019 primært med det formål at gøre det mere attraktivt at investere i noterede aktier og investeringsbeviser for fysiske personer. Ordningen kan således ikke bruges til at investere i f.eks. obligationer, obligationsbaserede investeringsforetagender m.v.
På aktiesparekontoen kan indgå kontanter (du kan dog ikke få renteindtægter), noterede aktier og beviser i aktiebaserede investeringsforetagender.
Indskud kan ske i form af kontanter eller ved overførsel fra andre depoter. Vær dog opmærksom på, at hvis du gør det, anses det som et salg og at det dermed kan udløse beskatning/tab.
På aktiesparekontoen beskattes gevinster med 17% efter lagerprincippet og ved tab beregnes der negativ skat, der kan fremføres til fradrag i senere gevinster. Det kan dog ikke overføres til andre aktiedepoter.
Beskatningen på aktiesparekontoen er dermed noget lavere end almindelig aktieavancebeskatning, som beskattes med 27% af de første 61.000 kr. (2024) og 42% af resterende gevinster. Her er der så dog tale om realisationsbeskatning contra aktiesparekontoens lagerbeskatning.
Aktiesparekontoen som supplement eller alternativ til pensions- og børneopsparing?
En pensionsopsparing lagerbeskattes med 15,3%, forudsat midlerne er låst indtil pensionsalderen. Her er der dog oftest fradrag for indskud.
Børneopsparinger er begunstiget ved, at renteindtægter og afkast ikke beskattes i bindingsperioden, men er begrænset af maksimale årlige indskud på 6.000 kr., og maksimalt samlet indskud på 72.000 kr. En børneopsparing er låst indtil barnets 14. års fødselsdag.
Børn kan også oprette en aktiesparekonto, hvor afkastet beskattes hos barnet. Forældre kan afgiftsfrit give en gave på op til 74.100 kr. (2024) til et barn, og det kan f.eks. ske som indskud på barnets aktiesparekonto.
Aktiesparekontoen kan derfor anvendes både som supplement og alternativ til pensions- og børneopsparing. Den beskattes højere end pensions- og børneopsparinger, men til gengæld er midlerne ikke låste. Der er altså både fordele og ulemper ved alle ordningerne.
Begrænsninger ved aktiesparekontoen
Indskud på en aktiesparekonto er begrænset til 135.900 kr. (2024). Man kan altså ikke investere ubegrænset på ordningen. Det er dog muligt at indbetale den årlige skat på aktiesparekontoen i stedet for at betale skatten med kontoens midler. Tilsvarende gælder, at hvis saldoen er under beløbsgrænsen ved årets udgang f.eks. som følge af tab, kan der ”fyldes op” igen. Skulle saldoen ved årets udgang overstige beløbsgrænsen, er der ikke krav om udlodning ned til den omtalte beløbsgrænse. Der kan også skiftes løbende ud i porteføljen.
Investerer du i f.eks. udenlandske aktier, kan aktiesparekontoen også bruges hertil. Men hvordan indbetalinger til dækning af udenlandsk skat, herunder håndtering af lempelse af udenlandsk skat i denne forbindelse, er ikke klarlagt helt præcist i Aktiesparekontoloven.
Afrunding
Aktiesparekontoen er fra et skattemæssigt perspektiv en god ordning for den investor, der gerne vil investere i f.eks. danske aktier, og vil som opsparingsform ud fra et skattemæssigt perspektiv være et godt alternativ til samme investering i forhold til at investere efter de almindelige regler om beskatning af aktieavance.
Aktiesparekontoen er også et godt supplement til børneopsparinger for dem, der har midlerne til at investere, da man har en lang afkasthorisont foran sig som i kombination med en lav beskatning, giver god mening ud fra et investeringsperspektiv.