Fra 1. juli 2024 skal bogføringen for alle virksomheder omfattet af regnskabsklasse B, C og D ske i et godkendt bogføringssystem. Listen over godkendte systemer kan findes her.
Reglerne træder i kraft for regnskabsår, der begynder den 1. juli 2024 eller senere. Det betyder derfor, at hvis selskabets regnskabsår følger kalenderåret vil reglerne først gælde fra regnskabsåret 2025.
Hvis virksomheden anvender eget udviklet bogføringssystem, som ikke er på listen over godkendte systemer, skal virksomheden sikre, at systemet lever op til de specifikke krav for at være et godkendt system.
Reglerne omkring pligt til bogføring i et godkendt system vil også gælde for holdingselskaber. Mange holdingselskaber har tidligere bogført fx i et regneark eller via deres revisors regnskabssystem, da holdingselskaber ofte har en beskeden mængde bilag og posteringer. Sker bogføring via revisor, skal revisors bogføringssystem også være på listen over godkendte systemer.
Holdingselskaber skal desuden være opmærksom på, at reglerne for opbevaring af bilag og regnskabsmateriale gælder på samme måde som for almindelige driftsselskaber. Dette har vi skrevet om i en tidligere artikel, læs her om Krav til digital bogføring.
Overholder virksomheden ikke disse nye krav, er det virksomhedens ledelse, der bliver sanktioneret.
Hos Redmark kan vi være behjælpelige med at rådgive omkring et eventuelt systemskifte, og hvad det eventuelt ville kræve for, at virksomhedens eget udviklede system overholder kravene.
Har du spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at kontakte Director i vores Business Service, Jacob Lindstrøm Thomsen på mail jlt@redmark.dk.