Randers Amtsavis, Business Randers, Sparekassen Kronjylland og Redmark vil gerne invitere dig og en kollega med til vores nytårs kick-off torsdag den 1. februar kl. 14.30-17.00 i VIP lokaler på Cepheus Park Randers FC.
Vi vil sætte fokus på den forventede erhvervsmæssige og økonomiske udvikling i 2024:
Hvad er det, vi ser ind i, og hvordan tackler man som virksomhed bedst det kommende år, som efter alt at dømme bliver uforudsigeligt, ligesom 2023 har været det?
Vi har sammensat et stærkt hold af eksperter inden for økonomi, marketing og salg til at gøre os klogere på netop det. Du kan glæde dig til at høre:
Anders Høyer, cheføkonom i Sparekassen Kronjylland. Anders giver en status på dansk økonomi. Bliver husholdningerne ved med at holde igen med forbruget, eller er der endelig lys at se for enden af tunnellen? Og hvad er udsigterne for europæisk og amerikansk økonomi?
Jess Agerbæk, marketingekspert JFM. Jess vil i sit indlæg give os et indblik i, hvordan du får mest muligt ud af dit marketingbudget, og hvordan man som virksomhed, i usikre og uforudsigelige tider som nu, mest effektivt markedsfører sig.
Jesper Christensen, inspirator & salgstræner. Jesper er ekspert indenfor salg og han har holdt foredrag for over 20.000 erhvervsfolk og han rådgiver nogle af landets mest spændende virksomheder indenfor salgsudvikling. Du får et indspark fyldt med energi og humor og du får ny inspiration til udvikling af salget i din virksomhed.
Program
- 14.30-15.00: Indtjekning og mulighed for netværk og kaffe
- 15.00-15.10: Velkomst ved Jesper Lieberknecht, Business Randers
- 15.10-15.30: ’Dansk økonomi i 2024’ v. Anders Høyer, cheføkonom i Sparekassen Kronjylland
- 15.30-15.50: ’Markedsføring i krisetider’ v. Jess Agerbæk, JFM
- 15.50-16.30: ’Sådan får du skabt en salgskultur i din virksomhed’ v. Jesper Christensen, inspirator & salgstræner
- 16.30-17.00: Netværk med tapas, vin og vand
Vi glæder os til at se dig til en inspirerende eftermiddag, hvor du også har mulighed for at netværke med andre af byens mange erhvervsfolk.
Tilmelding hos Business Randers, på: https://businessranders.nemtilmeld.dk/675/