Forsyningsadministration

13.01.2023
Med virkning fra 1. januar har Redmark overtaget Verdo Energy Systems A/S´ forsyningsadministration. Afdelingen servicerer en række vand- og varmeforsyninger og bliver nu en del af Redmarks Business Service afdeling i Aalborg under ledelse af Heidi Balle Aaen.

I forbindelse med overtagelsen fortsætter Tina Sørensen med varetagelse af administrationen for de forsyningsvirksomheder, hun hidtil har serviceret, men får nu flere kollegaer på tilsvarende opgaver. Leder af Redmarks revisionsgruppe for forsyningsvirksomheder, Frank Nørgaard, har i en årrække arbejdet tæt sammen med Tina i forbindelse med rådgivning og revision hos flere administrationskunder hos Verdo Energy Systems A/S.

Vi ser frem til at udvide dette samarbejde i Redmark med henblik på at servicere den stigende efterspørgsel på branchetilpasset rådgivning og kundetilpasset administration. Alt med henblik på at levere en Mærkbar Forskel.

Vores nyheder er af generel karakter og er ikke anført med henblik på konkret rådgivning. Anvendelse af disse generelle informationer sker for brugers eget ansvar og egen risiko. Vi kan ikke garantere, at vores informationer til enhver tid er ajourførte. Såfremt du skal træffe konkrete beslutninger, anbefaler vi, at du søger professionel og personlig rådgivning. Du er naturligvis velkommen til at kontakte Redmark.