Brug benchmarking til at styrke jeres ESG-indsats
Er det godt eller skidt som virksomhed at have haft en samlet CO2e-udledning på 1.937,69 ton i 2023? Er det godt eller skidt at have 20 % kvinder i ledelsen? Og hvordan vurderer man et sygefravær på 9,4 sygedage pr. medarbejder om året? Disse spørgsmål afslører en central udfordring inden for ESG-rapportering: Der er sjældent klare svar på, hvad der er „rigtigt“ eller „forkert“.
ESG-måling begynder med en baseline
For mange virksomheder er den første ESG-måling et vigtigt skridt, men også en opdagelsesrejse. Den første måling fungerer som en baseline – et udgangspunkt, der først giver reel mening, når det sammenlignes med fremtidige målinger. Resultaterne kan være overraskende og til tider udfordrende, men de er afgørende for at kunne spore fremskridt.
Målinger kan laves hyppigere og rapporteres på som Rolling Twelve Months (RTM), men det er ressourcekrævende. Særligt initiativer, der involverer mennesker – som mangfoldighed og medarbejdertilfredshed – kræver ofte tid, før effekten kan aflæses, så det er ikke altid meningsfuldt med hyppig tracking.
Benchmarking: En kompleks disciplin
Benchmarking kan være en værktøjskasse fuld af indsigt, men kun hvis det bruges korrekt. For hvem skal man sammenligne sig med? Konkurrenter er et oplagt valg, men det er ikke altid muligt, da mange stadig mangler at rapportere ESG-data eller gør det på forskellig vis. Forskelle i opgørelser – eksempelvis om medarbejderpendling er inkluderet i Scope 3 eller ej – kan gøre sammenligninger svære. Her er transparens og tydelig deklaration af, hvad data omfatter, afgørende.
Når direkte benchmarking ikke er muligt, kan virksomheder søge hjælp hos brancheorganisationer eller statistikker fra Danmarks Statistik. Disse kilder giver overordnede pejlemærker, men er sjældent skræddersyet til virksomhedens specifikke situation. For eksempel kan en virksomhed i en mandsdomineret branche med nul kvindelige ansatte have svært ved at nå det nationale gennemsnit på 38 % kvindelige ansatte, selv med ambitiøse tiltag.
Inspiration fra konkurrenter og standarder
Selvom benchmarking kan være udfordrende, kan det give inspiration til forbedringer. Hvilke initiativer har konkurrenterne iværksat for at reducere CO2-udledning? Har de opnået STBi-certificering eller stillet krav til deres leverandører? Sådanne tiltag kan være relevante at overveje.
For mindre virksomheder kan det desuden være nyttigt at rapportere efter den frivillige VSME-standard. Denne standard, som forventes at blive normen for små virksomheder, sikrer kompatibilitet med store virksomheders CSRD-rapportering. Det kan lette fremtidige sammenligninger og samarbejder.
Bredden i KPI’er
ESG handler ikke kun om CO2-udledning eller mangfoldighed, men også om bredere perspektiver. Eksempelvis kan en virksomhed i en aldrende branche få værdi af at overvåge medarbejdernes aldersfordeling og sikre at medarbejderne alders- og erfaringsmæssigt fordeler sig på en bæredygtig måde, så der er nogen til at tage over. Ligeledes kan det være relevant at kigge på mellemledelsen som et rekrutteringsgrundlag for flere kvinder i ledelsen.
Handlingsplan og opfølgning
Den første ESG-rapport er ikke en facitliste, men en anledning til at handle. Virksomheder bør identificere områder, hvor de kan gøre en forskel og udvikle konkrete initiativer. Samtidig skal de være åbne om deres udfordringer og arbejde systematisk med at forbedre deres resultater. For der findes ikke en universel målestok for, hvad der er „godt“ eller „skidt“ inden for ESG. Men ved at benchmarke sig selv og søge inspiration fra andre, kan virksomheder finde deres egen vej mod mere ansvarlig drift.
Denne artikel er udarbejdet af Redmarks samarbejdspartner inden for ESG, cApung. Hvis du mangler inspiration til, hvordan din virksomhed kan arbejde strategisk med ESG forbedringer eller gerne vil i gang med at ESG-rapportere, er du velkommen til at række ud til Senior bæredygtighedskonsulent Anne Katrine Wolgast, på mobiltelefon 31 18 82 69 eller e-mail annekatrine@capung.dk.