Regeringen indgik den 14. december 2023 en politisk aftale om en ny personskattereform med et bredt flertal af Folketingets partier. I den nye skattereform er der bl.a. indført en ny top-top-skat. Dette var en del af regeringens oprindelige udspil. For yderligere information om den nye personskattereform, se her.
Regeringens oprindelige udspil indebar en halvering af topskatten for indkomster imellem 618.400 kr. og 750.000 kr., en indførelse af en top-topskat for indkomster over 2,5 mio. kr., samt en forhøjelse af beskæftigelsesfradraget op til 11.400 kr.
Skattelettelser til privatpersoner
Den nye skattereform består primært at skattelettelser med fokus på almindelige borgere, herunder særligt enlige forsørgere. Det estimeres, at omkring 8.000 danskere blive ramt af den ny top-top-skat, idet de tjener mere end 2,5 mio. kr. om året. Disse vil dog også i et vist omfang blive tilgodeset igennem et hævet beskæftigelsesfradrag. Det vil sige, at en privatperson reelt skal tjene over 2,8 mio. kr. om året, før den nye reform får negative skattemæssige konsekvenser.
Skattelettelser eller top-top-skat?
De fire væsentligste ændringer er følgende:
- Beskæftigelsesfradraget, der før var på 10,65 %, stiger til 12,75 %. Samtidig hæves grænsen for fradraget fra 44.800 kr. til 56.200 kr. om året.
- Beskæftigelsesfradragstillægget for enlige forsørgere på 6,25 % stiger til 11,5 %. Samtidig hæves grænsen for fradraget fra 24.400 kr. til 44.900 kr. om året.
- Der er en skattelettelse til de danskere, der tjener mellem 618.370 kr. og 750.000 kr. før arbejdsmarkedsbidrag. Her halveres topskattesatsen fra 15 % til 7,5 %.
- Derudover forhøjes topskattesatsen med 5 % for indkomster over 2,5 mio. kr. før arbejdsmarkedsbidrag. Dermed vil ca. 8.000 danskere skulle betale en top-top-skat på 20 % for al indkomst over 2,5 mio. kr.
Ovenstående ændringer betyder, at der er flere forhold, som kan få indflydelse på den fremtidige skatteberegning for privatpersoner alt efter lønindkomsten før arbejdsmarkedsbidrag. Nedenfor er der illustreret eksempler på årsindkomst, og hvilken betydning den nye skattereform vil få:
Eksemplerne er udregnet via Arbejdernes Landsbanks beregningsmodel, som fremgår på TV2’s hjemmeside. Her er der antaget en gennemsnitlig kommuneskat på 25 % og en kirkeskat på 0,9 %. Samtidig er der ikke taget hensyn til øvrige fradrag.
Den forventede indfasning af skattelettelserne
Regeringen lægger op til, at reformen er fuldt indfaset i 2030 med start i 2025.
Som nævnt, tilgodeser den kommende skattereform enlige forsørgere, hvor det ekstra beskæftigelsesfradrag for denne gruppe forslås implementeret med fuld virkning fra 2025. Omvendt vil forhøjelsen af det almindelige beskæftigelsesfradrag ske fra 2025 og indtil 2026. Til sidst vil det nye skattetrin blive indført. Indførelsen af det nye skattetrin vil kræve ekstra tid til IT-implementering, hvorfor lempelsen af topskatten først vil have virkning tidligst fra 2026.
Giver ovenstående anledning til spørgsmål, er du velkommen til at kontakte din revisor ved Redmark eller vores Skatteafdeling.