Marketing – og kommunikationsmanager som vil være med til at gøre en mærkbar forskel

Brænder du for at planlægge, drive og eksekvere marketings- og kommunikationsaktiviteter? Og kan du som projektleder både bevare det forkromede overblik samtidig med, at du eksekverer? Så er jobbet her måske noget for dig.


Hos Redmark søger vi netop nu en leder til vores marketingsafdeling, hvor du får en nøglerolle og kommer til at stå i spidsen for et team af 2 dygtige og engagerede medarbejdere. Herudover bliver du en del af en virksomhed med ca. 350 medarbejdere.


Jobbet


Du vil som vores marketing- og kommunikationsmanager stå i spidsen for både at udvikle, udbrede og drive kendskabet til vores brand. Du får en alsidig arbejdsdag, hvor du får en stor berøringsflade både internt i organisationen, men også til eksterne samarbejdspartnere. Du vil komme til at arbejde med stort set alle typer af marketingopgaver, så du skal kunne lide alsidighed og en grad af uforudsigelighed i din arbejdsdag. Du får til gengæld frihed i opgaveløsningen, højt til loftet og hurtige beslutningsveje.


Du får din daglige gang på vores kontor i Aalborg, men vil have rejsedage til Redmarks øvrige kontorsteder.


Som Marketing- og kommunikationsansvarlig har du følgende nøgleopgaver:


  • Udvikling og eksekvering af marketing- og kommunikationsstrategi
  • Synliggørelse af vores strategi både internt og eksternt
  • Projektstyring af diverse marketing- og kommunikationsprojekter
  • Marketing- og kommunikationsrelaterede opgaver på tværs af huset
  • Udarbejdelse af SoMe content samt eksekvering af digitale kampagner på SoMe (LinkedIn, Facebook, Instagram)
  • Overordnet ansvar for kunde- og brandingrelaterede arrangementer
  • Varetagelse af vores interne og eksterne kommunikation herunder fx nyhedsbreve, kundetilfredshedsundersøgelser mm.
  • Sparring ved udvikling af f.eks. kundematerialer og deltagelse i messer


Din profil og baggrund

Vi lægger vægt på, at du er faglig stærk og professionel, men samtidig også imødekommende og med god energi og deraf en motiverende personlighed. Du er struktureret og detaljeorienteret og besidder lysten og evnerne til at tage ansvar og få tingene eksekveret og fulgt til dørs. Du er ansvarsfuld, målrettet og ambitiøs og sætter en ære i at overholde deadlines og være på forkant.


Vi forventer, at du:


  • har minimum 5 års erfaring med marketing, kommunikation og branding
  • har erfaring med ledelse af et mindre team
  • arbejder hurtigt og hjemmevant i relevante systemer og programmer fx Adobe og WordPress
  • har erfaring med digitale kommunikationsplatforme/kanaler/værktøjer (SEO, Google Ads m.v.)
  • evner at have mange projekter i gang på samme tid
  • har et godt kendskab til digital og online marketing, herunder de nyeste tendenser
  • er flydende i dansk på højt niveau – både skriftligt og mundtligt


Her skaber du en mærkbar forskel


Redmark løser opgaver for en bred kundekreds af ejerledede virksomheder. Sammen gør vi en mærkbar forskel og skaber overskud til ejerledere, deres virksomheder og familier. I Redmark bliver du en del af et dynamisk og stærkt fællesskab med gode kollegaer. Her møder du mennesker med større overskud, fordi vi behandler hinanden godt. Vi tager os tid til at være mere for dig, så du kan være mere for andre mennesker og forretninger. Familiepakke og Flexwork er en naturlig del af en attraktiv ansættelsespakke hos Redmark.


Sådan ansøger du


Klik på ‘Søg stillingen’ for at starte ansøgningsprocessen. Fortæl os, hvem du er, og hvad du står for, og lad os tale sammen om dine karrieremuligheder i Redmark. Vi indkalder til samtaler løbende, indtil vi har fundet vores nye kollega. Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte HR-chef Marlene Krogh på tlf.: +45 41 86 56 61 eller mkr@redmark.dk. Upload din ansøgning senest den 8. februar 2023.


Hvem er Redmark?


Vi har en stærk vision om at sætte bedre og bredere aftryk som ejerlederens rette rådgiver. Vi er en af Danmarks største rådgivnings- og revisionsvirksomheder. Vi er landsdækkende, men tæt på vores kunder. Derfor har vi kontorer i både Aalborg, Hadsund, Randers, Hadsten, Aarhus og København. Mere end 350 medarbejdere arbejder hver dag på at gøre en mærkbar forskel for vores kunder.