Manager til Redmarks Business Service

En varieret hverdag med udfordrende opgaver og ledelsesansvar


Du bliver som manager ledelsesmæssigt ansvarlig for et team af medarbejdere i Redmarks Business Service, der varetager bogholderi, lønadministration, rapportering og økonomisk sparring for vores kunder. Dit ansvar omfatter udover ledelse både drift og kapacitetsstyring, men også kvalitetssikring og leverancer.


Du får fast kontorsted på Frederiksberg og bliver en del af et velfungerende team med dedikerede medarbejdere, hvor vi lægger vægt på balance, tillid og engagement.


Som manager har du både et ledelsesmæssigt ansvar, men du kommer også til at arbejde tæt sammen med vores kunder. Du vil primært beskæftige dig med følgende:


  • Sikre den ledelsesmæssige balance og planlægning for teamets medarbejdere i spændingsfeltet mellem opgaver, deadlines, ressourcer, udvikling og sparring
  • Sikre løbende optimering af processer og arbejdsgange, herunder særligt ift. digitalisering
  • Daglig ledelse og faglig sparring med medarbejdere, samt kvalitetssikring af produkter
  • Finansbogholderi, afstemninger, periodisering samt klargøring til årsregnskab, samt kommunikation med revisor
  • Ledelsesrapporteringer
  • Daglig kontakt med kunder
  • Udvikle forretningsområdet med såvel nye som eksisterende kunder


Hvad tilbyder Redmark?


  • En enestående mulighed for at udvikle forretningsområdet og praktisere ledelse i professionelle, faglige rammer
  • Et engageret team af dygtige medarbejdere i vores Business Serviceafdeling på Flintholm
  • En erfaren afdelingsansvarlig Partner at sparre med ift. ledelse og afdelingens udvikling og daglige drift
  • En høj grad af selvbestemmelse og frihed til selv at tilrettelægge dit arbejde i de bedste rammer
  • Et stærkt fagligt netværk indenfor revision, regnskab, skat, digitalisering mv.


Den rette profil


Du trives med at arbejde i teams, er fagligt stærk og brænder for ledelse. Herudover forestiller vi os, at du har følgende kvalifikationer:


  • Du har erfaring fra en revisionsvirksomhed, en lignende service provider eller en økonomiafdeling
  • Du har erfaring med opgaveplanlægning og kapacitetsstyring og ambitioner om at lykkes med personaleledelse i et videnbaseret arbejdsmiljø, baseret på effektivitet, kvalitet og kundepleje
  • Du er superbruger i Excel og economic, og du interesserer dig for de nyeste løsninger indenfor elektronisk indlæsning af data, bilag mv.
  • Du trives med mange forskelligartede opgaver
  • Du tager ejerskab, er beslutningsdygtig, og følger opgaver til dørs inden for de aftalte deadlines
  • Du brænder for faglig ledelse, kundekontakt og for at skabe resultater sammen med andre. Som leder er du hjælpsom empatisk og uddelegerende


Her skaber du en mærkbar forskel


I Redmark bliver du en del af et dynamisk og stærkt fællesskab med gode kollegaer. Her møder du mennesker med større overskud, fordi vi behandler hinanden godt. Vi tager os tid til at være mere for dig, så du kan være mere for andre mennesker og forretninger. Familiepakke og Flexwork er en naturlig del af en attraktiv ansættelsespakke hos Redmark. I Redmark bliver der investeret i medarbejderne, og det betyder, at du altid er i udvikling – både personligt og fagligt.


Du bliver en del af et team, hvor du i høj grad kan sætte din egen faglighed i spil og samtidig være en del af noget større. Du får muligheden for at være en del af en fremsynet virksomhed i vækst, hvor trivsel har høj prioritet, og hvor beslutningsvejene er korte. I Redmark vil du opleve lydhørhed og beslutningskraft, uanset hvor du bevæger dig i organisationen. Du får ambitioner og arbejdstid til at gå op med fleksibilitet i hverdagen og muligheden for FlexWork. Du bliver en del af et miljø, hvor humor og en uformel omgangstone bidrager til et inspirerende arbejdsmiljø.


Interesseret


Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Statsautoriseret revisor, Mark Leerdrup mlh@redmark.dk eller tlf.: +45 41 96 58 79 eller Senior HR-konsulent Anne Jönsson aol@redmark.dk eller tlf.: +45 41 86 56 65.


Stillingen ønskes besat snarest muligt, og vi indkalder derfor løbende til samtaler.