Erfaren revisor med format til rådgivning af ejerledede virksomheder

Ønsker du en fleksibel hverdag med plads til høje ambitioner uden at gå på kompromis med livet uden for kontoret? Vil du være en del af en social vinderkultur, hvor du skaber resultater sammen med andre? Er svaret ja, så er du måske vores nye kollega hos Redmark i Aarhus eller Aalborg. Vi har travlt og søger erfarne revisorer med praktisk erfaring fra branchen.


Som en af Danmarks største rådgivnings- og revisionsvirksomheder er Redmark en moderne, effektiv og dynamisk virksomhed. Vi er landsdækkende og har kontorer i Aalborg, Aarhus og København. Mere end 250 medarbejdere arbejder hver dag på at skabe værdi for vores kunder, som primært er ejerledede virksomheder.


Du rådgiver en spændende kundeportefølje


I Redmark kommer du helt tæt på dine kunder med en spændende portefølje, som du selv er med til at sammensætte. Du møder kunderne i øjenhøjde og med nærhed og autencitet i din rådgivning, og du trives med de brede faglige udfordringer, der går hånd i hånd med en tæt kundekontakt. Du træder i karakter og udviser engagement og ansvarlighed, når du skaber værdi for dine kunder og deres virksomheder, både når du arbejder selvstændigt og sammen med kollegaer.


En investering i dig er en investering i os


I Redmark bliver der investeret i medarbejderne, og det betyder, at du altid er i udvikling – både personligt og fagligt. Vi arbejder for, at din markedsværdi skal stige, og ingen ambitioner er for store eller små. Du kan med andre ord forfølge dine ambitioner og karrieredrøm. Hertil kommer, at du bliver en del af et team, hvor du i høj grad kan sætte din egen faglighed i spil og samtidig være en del af noget større.


Du får mulighed for at være en del af en fremsynet virksomhed i vækst, hvor trivsel har høj prioritet, og hvor beslutningsvejene er korte. I Redmark vil du opleve lydhørhed og beslutningskraft, uanset hvor du bevæger dig i organisationen. Du får ambitioner og arbejdstid til at gå op med fleksibilitet i hverdagen og muligheden for FlexWork.


Dine faglige kompetencer


For at blive en succes i stillingen er det vigtigt, at du har:


  • minimum 5 års erfaring med revision, regnskab og skat
  • færdiggjort CMA-uddannelsen, eller snart gør det
  • alsidig, bred og praktisk erfaring med revision af og rådgivning til ejerledede virksomheder/beslutningstagere


Dine personlige kompetencer


Som rådgiver i Redmark er du god til at lytte, læne dig ind og interessere dig for dine kunder, deres udfordringer og drømme. Du tænker i udvikling for kunderne, og du har format til at træde i karakter og hjælpe dem hele vejen. Samtidig er du en god kollega, der både kan træde til, når det går hurtigt, og træde til side for at lade andre træde frem. Du byder ind med idéer og visioner for Redmark, er fagligt nysgerrig og har ambitioner om at dygtiggøre dig igennem hele din karriere.


Sådan ansøger du


Klik på ‘Søg stillingen’ for at starte ansøgningsprocessen. Fortæl os, hvem du er, og hvad du står for, og lad os tale sammen om dine karrieremuligheder i Redmark. Vi indkalder til samtaler løbende, indtil vi har fundet vores nye kollega. Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte HR-chef Marlene Krogh på +45 41 86 56 61.


Her skaber du en mærkbar forskel


Redmark løser opgaver for en bred kundekreds af ejerledede virksomheder. Sammen gør vi en mærkbar forskel og skaber overskud til ejerledere, deres virksomheder og familier. I Redmark bliver du en del af et dynamisk og stærkt fællesskab med gode kollegaer. Her møder du mennesker med større overskud, fordi vi behandler hinanden godt. Vi tager os tid til at være mere for dig, så du kan være mere for andre mennesker og forretninger. Familiepakke og Flexwork er en naturlig del af en attraktiv ansættelsespakke hos Redmark.