Effektiv og serviceminded studentermedhjælper til vores kontor i København
Redmark søger en effektiv og serviceminded studentermedhjælper til vores kontor på Frederiksberg
Motiveres du af at levere førsteklasses service, og har du lyst til at arbejde med varierede serviceopgaver i en travl hverdag blandt engagerede kollegaer? Så er stillingen som studentermedhjælper hos Redmark, København muligvis noget for dig.
Hvilke arbejdsopgaver kan du forvente?
Redmark er en af Danmarks største rådgivnings- og revisionsvirksomheder med kontorer i Aalborg, Randers, Hadsten, Hadsund, Aarhus og København. Kontoret i København beskæftiger mere end 70 medarbejdere. Vi tilbyder en travl hverdag i et engageret miljø med gode kollegaer, hvor det både er muligt at forene studie og et relevant arbejde.
Opgaverne kan variere, men omfatter typisk:
- Receptionsopgaver
- Kundemodtagelse
- Telefonpasning
- Opdækning og afrydning i mødelokaler
- By- og postærinder
- Forskellige ad-hoc opgaver
Din profil
Vi forestiller os, at du er i gang med en bachelor på universitet eller en anden videregående uddannelse.
Vi lægger vægt på, at du:
- Motiveres af at levere den bedst mulige service
- Er fleksibel og stabil
- Er serviceminded og løsningsorienteret
- Tager ansvar, kan arbejde selvstændigt og tager ejerskab for dine opgaver
- Er struktureret og omhyggelig i din måde at arbejde på
- Trives med flere bolde i luften og en hverdag med mange forskellige opgaver
Arbejdstid
Arbejdstiden er ca. 2 gange om ugen fra 13-16, og vi forstiller os, at du herudover kan arbejde på udvalgte dage samt afløse i ferier.
Interesseret?
Hvis du er interesseret og har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte HR Associate Cathrine Winther på cwi@redmark.dk eller HR Associate Trine Vibjerg Lindholm på tvl@redmark.dk
Upload din ansøgning senest den 29. september 2023 via vores hjemmeside www.redmark.dk/karriere, hvor du kan vedhæfte din ansøgning, cv og andre relevante dokumenter. Vi holder løbende samtaler.