2 studentermedhjælpere til vores kontor i Aalborg

Ønsker du at kickstarte din karriere i revisionsbranchen? Vil du smage på livet som revisor, mens du færdiggør din cand.merc.aud.? Du vil i jobbet som studentermedhjælper hos Redmark få praktisk erfaring parallelt med, at du tilegner dig teoretisk viden på dit studie.


Gør en mærkbar forskel – skab en karriere i Redmark


Hos Redmark søger vi lige nu 2 studentermedhjælpere til vores kontor i Aalborg. Her får du muligheden for at arbejde med spændende opgaver, der giver dig smag på livet som revisor og forbereder dig til en fuldtidsstilling hos Redmark. Du får en afvekslende hverdag fyldt med spændende udfordringer og faglige problemstillinger med rig mulighed for at koble teori fra studiet til praksis på jobbet. Du vil få en bred indsigt i regnskab og revisionspraksis ved at skulle assistere med diverse opgaver, som vil kunne rumme alt fra planlægning, udførsel og afslutning af revisionsopgaver, kundebetjening, kundebesøg til lagerkontrol.


Du bliver en del af en social vinderkultur, hvor du skaber resultater sammen med andre. Vi tilbyder en fleksibel hverdag og vi tilrettelægger sammen dine arbejdsdage i forhold til dit studie.


Som studentermedhjælper i Redmark, bliver du tilknyttet en Mentor, som følger din udvikling tæt og som sikrer relevant sparring og feedback på dine arbejdsopgaver. Sammen sørger I for, at dine kompetencer bedst muligt bringes i spil på relevante opgaver. Din Mentor er også med til at sikre, at du nemt og hurtigt bliver en del af det sociale fællesskab på kontoret.


For at blive en succes i stillingen er det vigtigt, at du:


  • Er studerende på cand.merc.aud.
  • Er detaljeorienteret, arbejder struktureret og effektivt
  • Kan arbejde selvstændigt, men ikke er bange for at spørge om hjælp
  • Er moden og fagligt ambitiøs
  • Kan have mange bolde i luften
  • Kan yde en serviceorienteret dialog med kunderne
  • Er fagligt nysgerrig og har ambitioner om at dygtiggøre dig igennem hele din karriere
  • Er en teamplayer og en god kollega


En investering i dig er en investering i os


I Redmark bliver der investeret i medarbejderne, og det betyder, at du altid er i udvikling – både personligt og fagligt. Vi arbejder for, at din markedsværdi skal stige, og ingen ambitioner er for store eller små. Du kan med andre ord forfølge dine ambitioner og karrieredrøm. Hertil kommer, at du bliver en del af et team, hvor du i høj grad kan sætte din egen faglighed i spil og samtidig være en del af noget større.


Du får mulighed for at være en del af en fremsynet virksomhed i vækst, hvor trivsel har høj prioritet, og hvor beslutningsvejene er korte. I Redmark vil du opleve lydhørhed og beslutningskraft, uanset hvor du bevæger dig i organisationen.


Hvem er vi, og hvad betyder det for dig?


Som en af Danmarks største rådgivnings- og revisionsvirksomheder er Redmark en moderne, effektiv og dynamisk virksomhed. Vi er landsdækkende og har kontorer i Aalborg, Aarhus og København. Mere end 250 medarbejdere arbejder hver dag på at skabe værdi for vores kunder, som primært er ejerledede virksomheder.


Redmark løser opgaver for en bred kundekreds af ejerledede virksomheder. Sammen gør vi en mærkbar forskel og skaber overskud til ejerledere, deres virksomheder og familier. I Redmark bliver du en del af et dynamisk og stærkt fællesskab med gode kollegaer. Her møder du mennesker med større overskud, fordi vi behandler hinanden godt. Vi tager os tid til at være mere for dig, så du kan være mere for andre.


Sådan ansøger du


Klik på ‘Søg stillingen’ for at starte ansøgningsprocessen. Fortæl os, hvem du er, og hvad du står for, og lad os tale sammen om dine karrieremuligheder i Redmark. Upload din ansøgning senest den 13. oktober. Vi indkalder til samtaler løbende. Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte HR-chef Marlene Krogh på +45 41 86 56 61 eller Senior HR konsulent Anne Jönsson på +45 41 86 56 65.