Iværksætterrådgivning: Indregning af indtægter og omkostninger

Indregning af indtægter og omkostninger handler om, hvornår og under hvilke betingelser de skal medtages i resultatopgørelsen. Som hovedregel skal indtægter og omkostninger indregnes i den regnskabsperiode, som de vedrører, uanset om de er betalt eller modtaget. Dette kaldes periodiseringsprincippet, og det sikrer, at resultatopgørelsen afspejler virksomhedens økonomiske aktiviteter i en given periode.

Der er dog visse undtagelser og særlige regler for indregning af indtægter og omkostninger, som afhænger af deres art og karakter. Nogle af de mest almindelige er:

• Indtægter fra salg af varer og tjenesteydelser skal indregnes, når risiko og væsentlige fordele ved ejendomsretten er overgået til køberen, og indtægten kan måles pålideligt. Dette kan være ved levering, ved færdiggørelse eller løbende, afhængigt af kontraktens vilkår.

• Indtægter fra renter, royalties og udbytter skal indregnes, når det er sandsynligt, at de økonomiske fordele vil tilflyde virksomheden, og indtægten kan måles pålideligt. Dette er normalt, når de er forfaldne til betaling.

• Omkostninger til råvarer og hjælpematerialer og varer til videresalg skal indregnes i resultatopgørelsen, når produktet hvor de knytter sig til indregnes som indtægt. Dette kaldes matching-princippet, hvilket betyder at omkostninger skal bogføres i resultatopgørelsen i samme periode som det tilhørende salg.

• Omkostninger til løn og andre personaleomkostninger skal indregnes i den periode, hvor medarbejderne har udført arbejdet. Dette omfatter også omkostninger til feriepenge, pensioner og andre personalegoder.

• Omkostninger til afskrivninger og nedskrivninger skal indregnes i den periode, hvor de aktiver, som de vedrører, bidrager til indtjeningen. Afskrivninger er systematiske fordelinger af et aktivs anskaffelsessum over dets forventede brugstid. Nedskrivninger er reduktioner i et aktivs regnskabsmæssige værdi som følge af tab af fremtidige økonomiske fordele.

• Omkostninger til skat skal indregnes i den periode, hvor den skattepligtige indkomst opstår. Dette omfatter både aktuel og udskudt skat. Aktuel skat er den skat, som virksomheden skal betale eller modtage i relation til årets skattepligtige indkomst. Udskudt skat er den skat, som virksomheden skal betale eller modtage i fremtiden som følge af midlertidige forskelle mellem de regnskabs- og skattemæssige værdier af aktiver og forpligtelser.

Indtægter

Regnskabsmæssige regler for indregning af indtægter afhænger af indtægtens art. Indtægter fra salg af varer og tjenesteydelser indregnes i resultatopgørelsen, når levering har fundet sted, og der er en sikkerhed for, at betaling vil ske. Indtægter fra salg af varer og tjenesteydelser kan også indregnes, hvis der er en sikkerhed for, at betaling vil ske, og der er en pålidelig opgørelse af indtægten.

En indtægt kan måles pålideligt, hvis den er objektivt målbar og kan verificeres. For eksempel kan en indtægt måles pålideligt, hvis den er baseret på en kontrakt eller en faktura. Hvis en indtægt ikke kan måles pålideligt, skal den ikke indregnes i regnskabet.

Indtægter fra en abonnementsforretning skal regnskabsmæssigt indregnes som løbende indtægter i resultatopgørelsen. Det betyder, at indtægterne skal opgøres og indregnes i det regnskabsår, hvor de er optjent, uanset om betalingen er modtaget eller ej. Hvis abonnementet er forudbetalt, skal indtægterne fordeles over den periode, hvor tjenesten eller produktet leveres.
For eksempel, hvis en kunde køber et årligt abonnement på stykke software for kr. 1.200, så skal virksomheden indregne kr. 100 som indtægt i hver måned af abonnementsperioden på 12 måneder.

Omkostninger – Periodisering

Ofte betales fakturaer i en regnskabsperiode mens de helt eller delvist vedrører en anden eller flere regnskabsperioder, hvilket nødvendiggør en periodisering heraf, således resultatet for den enkelte periode påvirkes af de hertil hørende omkostninger og ikke dem, som vedrører næstfølgende periode.

Typiske udgifter, som periodiseres, er forsikringer og kontingenter. Hvorvidt det regnskabsmæssigt giver mening at periodisere en given udgift, afhænger af beløbsniveauet. Hvis der er tale om et uvæsentligt beløb set i relation til årsregnskabets øvrige poster, bliver årsregnskabet hverken mere eller mindre retvisende af, om der sker periodisering eller ej.

Grundlaget for at periodisere en given omkostning er den tilhørende faktura. Hvis der laves årsregnskab pr. 31/12, mens virksomhedens forsikringer har termin d. 1/7, og betalingsdato umiddelbart derefter, skal der ske periodisering. Da vil bogføringen af forsikringerne skulle ske med 50% af fakturabeløbet på en udgiftskonto og de resterende 50% på periodeafgrænsningsposter i balancen. Det samlede beløb krediteres som vanligt på bankkontoen. I den efterfølgende regnskabsperiode udgiftsføres de resterende 50% af forsikringsudgiften ved at bogføre beløbet væk fra kontoen for periodeafgrænsningsposter med modpost på udgiftskontoen for forsikringer.

Oftest vil periodiseringen være baseret på en forholdsmæssig fordeling af udgiften over den periode, som
den vedrører. Det er dog vigtigt at holde sig for øje, at hvis en anden systematisk omkostningsførsel giver et mere retvisende billede af de enkelte perioders resultat, da skal denne fordeling anvendes.

Er der tale om en omkostning, som opkræves med moms, og får virksomheden iht. sine aktiviteter fradrag
for momsen, vil det være beløbet eksklusive moms, som skal periodiseres. Fradraget for momsen gives fuldt ud i den periode, hvor fakturaen er dateret.

Omkostninger – Afskrivninger (regnskabsmæssigt)

Afskrivninger er en værdiforringelse af et anlægsaktiv, som giver virksomheden en årlig omkostning i resultatopgørelsen. Afskrivninger er således en metode til at fordele den samlede anskaffelsesomkostning ud over den periode hvori anlægsaktivet anvendes. En periodes afskrivning er den del af anlægsaktivets kostpris, som skønnes at udgøre periodens værdiforringelse.

Et anlægsaktiv er en betegnelse for aktiver, som en virksomhed investerer i til brug for den daglige drift. Anlægsaktiver kan for eksempel være firmabil, maskiner og inventar mv.
Der er flere metoder, som kan anvendes ved regnskabsmæssige afskrivninger.

De mest almindelige metoder er:

1. Den lineære metode: Anlægsaktivet afskrives med et fast beløb hvert år. Beløbet beregnes ved at dividere anlægsaktivets kostpris med dets forventede levetid i år.
2. Saldometoden: Anlægsaktivet afskrives med et beløb, der svarer til den resterende værdi af anlægsaktivet ganget med en fast procentdel.

Nogle anlægsaktiver har en levetid under 1 år, eller anskaffelsessummen udgør en ikke væsentlig del i forhold til driften, og kan derfor straksafskrives i anskaffelsesåret. Herved afskrives anlægsaktivet fuldt ud i det år, hvor det anskaffes.

Eksempel på afskrivning efter den lineære metode
Forudsætninger:
• Anskaffelsessum: 250.000 kr.
• Afskrivningshorisont: 5 år
• Forventet scrapværdi: 75.000 kr.

Beregning af årlige afskrivninger:
(kr. 250.000 – kr. 75.000) / 5 år = kr. 35.000

Der afskrives som følge af beregningen kr. 35.000 i hvert af de fem år, hvor anlægsaktivet forventes brugt. Efter endt brugstid vil der samlet være afskrevet kr. 175.000, og den bogførte værdi af anlægsaktivet vil udgøre kr. 75.000, som er den forventede scrapværdi.

Hvis anlægsaktivet ultimo år fem sælges for kr. 100.000, vil det således medføre en fortjeneste på kr. 25.000, som skal indregnes som en indtægt i virksomhedens resultatopgørelse.

Omkostninger – Afskrivninger (skattemæssigt)

Skattelovgivningen stiller ligeledes krav om at udgifter til anlægsaktiver fradrages som afskrivninger over perioden hvor aktivet anvendes. I skattelovgivningen kan virksomhedsejeren dog ikke selv fastsætte levetiden. I stedet er der standardsatser for afskrivning.

Anlægsaktiver anses i skattemæssig henseende for småanskaffelser, når anskaffelsesbeløbet ikke overstiger i 2024 kr. 33.100 (kr. 32.000 i 2023). Overstiger anskaffelsen for det enkelte anlægsaktiv ikke samlet denne beløbsgrænse kan anskaffelsessummen skattemæssigt fradrages i anskaffelsesåret.

Skattelovgivningen indeholder bl.a. følgende satser for afskrivning:

Afskrivninger på maskiner, biler og skibe mv. sker efter saldometoden, hvor der føres en løbende saldo over de samlede maskiner, biler og skibe. Der afskrives 25% af købsprisen i anskaffelsesåret. I de efterfølgende år afskrives der 25% af restsaldoen fra det forudgående år.

For øvrige anlægsaktiver afskrives der lineært beregnet ud fra anskaffelsessummen. Hvis en virksomhed f.eks. har erhvervet goodwill for kr. 70.000 kan der afskrives med kr. 10.000 årligt i 7 år.