ESG-dagsordenen brager derudaf. Flere og flere virksomheder beslutter i disse dage, at indsigt i og overblik over performance på forskellige bæredygtigheds parametre er en vigtig del af god virksomhedsdrift. En Environmental, Social og Governance rapportering er ikke kun et stærkt ledelses- og kommunikationsværktøj. Banker og realkreditinstitutter begynder at interessere sig mere og mere for ESG, som et kerneparameter for at vurdere virksomheder – herunder også landbrug – risikovurdering og fremtidssikring.
Bæredygtighedsdata og ESG-regnskaber spænder over mange forskellige typer data og kan anvendes i alle brancher og organisationer. ESG strækker sig fra drivhusgasudledning, medarbejdertilfredshed til kønsdiversitet og meget mere ind i mellem. Virksomheder som mediehuse, byggemarkeder og banker bruger ESG aktivt i deres organisation, som en rettesnor, der tydeligt viser, om de bevæger sig i den rigtige retning. Som landmand står du ikke udenfor, du vil også kunne opnå en stor værdi i at have et bredere blik på, hvordan virksomheden klarer sig og tager de ikke-finansielle regnskaber til sig.
Dog skal man ikke være blind for, at der som landmand vil være en række risici, men også muligheder forbundet med kvaliteten af ESG-arbejdet. Ved at arbejde seriøst med ESG, vil du få et øjebliksbillede af, hvordan du klarer dig. Over tid kan dette øjebliksbillede blive til deciderede tendenser og positive udviklinger, som kan fremhæves i markedsføringen og potentielt bidrage til vækst.
Krav fra landbrugets stakeholdere
Landbruget vil opleve, at der i stigende grad bliver stillet krav til, at der er styr på ESG-data. De store forretningspartnere vil begynde at stille krav, da de har brug for viden til deres egen ESG-rapport, herunder scope 3-regnskab. Investorerne vil i øget grad stille krav, da de også har brug for data, så de kan følge gældende lovkrav. Endelig forventes det, at slutbrugerne i øget grad vil stille krav, så de kan træffe mere bæredygtige valg i deres husholdning.
Landbruget bliver ofte fremhævet som en af Danmarks helt store syndere, når det kommer til manglende bæredygtighed. Landbrugsstyrelsen har tidligere anslået, at 22,4% af Danmarks drivhusgasudledning, målt i CO2-ækvivalenter bliver leveret af landbruget[1]. Landbruget bør derfor have en stor interesse i at øge ambitionsniveauet, når det kommer til bæredygtighedsregnskaber. Ikke at ESG-rapportering løser nogle problemer i sig selv, men forhåbentlig vil det signalere, at branchen følger de trends, der ses i det øvrige erhvervsliv.
Mangler i ESG-rapporteringen
ESG er et alsidigt redskab, der kan benyttes på alle brancher. Dog er der ved alle brancher nogle særegne forudsætninger og udfordringer, som de almene ESG-principper ikke tager højde for. Med landbruget for øje er der en række tydelige mangler. I Erhvervsstyrelsens ESG-taksonomi bliver der ikke taget højde for landbrugets allerømmeste tå – nemlig pesticider og hvordan sprøjterester trænger ned i grundvandet. På samme vis er der hellere nogle parametre for dyrehold vs. dyrkelse af planter, dyrevelfærd eller bæredygtig/alternative jorddyrkningsmetoder. I skrivende stund findes der heller ikke nogen måde for landmændene at bogføre økologi på en tilfredsstillende måde.
Trods disse mangler, der på overfladen gør ESG til et ret mangelfuldt redskab for landbruget, er der håb at hente. Et af de definerende kendetegn ved ESG er dets fleksibilitet – altså, at man kan forme og ændre ESG-parametrene, så de passer til en virksomhed eller branches særlige behov. Man kunne forestille sig datapunkter, der redegør for mængden af pesticider indkøbt, areal dedikeret til planteavl ud af samlet landbrugsareal, dyrevelfærd, eller bedriftens økonomi.
Selvom ESG er et generisk redskab, som ikke tager højde for landbruget særlige rammevilkår, er der stadig et behov for ikke-finansiel bogføring. Når resten af erhvervslivet følger en trend mod dybere indsigt i bæredygtighed, bør landbruget ikke halte bagefter. Med udvidelser og tilpasning, kan ESG-rapportering ende med at blive en del af landbrugets eksistensgrundlag. De som får sat retning på deres bæredygtighedsrejse, har mulighed for at differentiere sig positivt fra andre.
Kort sagt, der er mange gode grunde til at komme i gang med at udarbejde ESG-rapport og derved få et stærkt styringsredskab, og arbejde på forkant med kommende krav fra omverdenen og lovgivningen.
Har du spørgsmål til ovenstående er du velkommen til at række ud til din revisor ved Redmark eller registreret revisor og partner, Jesper Thorup, på jt@redmark.dk, der har indgående erfaring med landbrugsbranchen.