Momskursus: Handel med udlandet – AALBORG
Har du styr på momsreglerne ved handel med udlandet? På dette kursus får du en grundig gennemgang af reglerne for handel med varer og ydelser på tværs af landegrænser. Herunder bl.a. betingelserne for momsfrit varesalg, fakturakrav, trekantshandel, momsrefusion, installering og montering af varer i udlandet samt meget mere.
Kurset henvender sig hovedsageligt til bogholdere og controllere, men også andre medarbejdere, som håndterer momsreglerne i forbindelse med handel med udlandet samt CFO’en, der ønsker at opfriske/udbygge sin viden på området.
Kurset er et heldagskursus, hvor vi fokuserer på handel med varer om formiddagen, mens vi om eftermiddagen fokuserer på handel med ydelser. Der vil være mulighed for at tilmelde dig hele kursusdagen eller blot formiddag/eftermiddag – alt efter dit behov.
Kursusbevis og kursusmateriale
Kurset kan tages som en del af den obligatoriske efteruddannelse for godkendte revisorer. Du vil efter kurset modtage et kursusbevis for din deltagelse, ligesom du vil få udleveret et eksemplar af kursusmaterialet i papirformat, som kan bruges som en form for opslagsværk.
Rabat ved 2 eller flere fra samme virksomhed
Deltager I flere fra samme virksomhed, tilbyder vi rabat. Vær opmærksom på at vælge ”Formiddag (rabat ved 2 eller flere)” eller ”Eftermiddag (rabat ved 2 eller flere)”, når du tilmelder en kollega.
Formiddag fra kl. 9.00 – 12.00 – Handel med varer i udlandet
På kurset vil vi gennemgå:
- Betingelserne for momsfrit varesalg til EU og til lande udenfor EU, herunder validering af momsnumre og dokumentation for transporten samt særlige krav til dokumentationen for afhentningssalg
- Den momsmæssige behandling af salg af varer til henholdsvis EU og lande udenfor EU, herunder angivelse af salget i momsangivelsens rubrikker, indberetning til listesystemet, Intrastat m.v.
- Salg af varer, der indgår i en trekantshandel, herunder angivelse af salget i momsangivelsens rubrikker, indberetning til listesystemet, Intrastat m.v.
- Hvordan momsen håndteres, hvis der er flere parter/lande involveret, og det ikke er en trekantshandel?
- Den momsmæssige behandling af køb af varer fra henholdsvis EU og lande udenfor EU, herunder angivelse af købet i momsangivelsens rubrikker, Intrastat m.v.
- De særlige krav til fakturaen ved handel med varer over grænserne
- Hvad er en ”eksportmomsordning”?
- Hvad der kan udløse, at virksomheden får en registreringspligt eller et fast forretningssted i et andet land?
- Salg til private personer i andre EU-lande, herunder registreringspligter og anvendelse af OSS-ordningen indenfor EU
- Hvordan du søger momsen tilbage i udlandet
Der er morgenmad og netværksmulighed fra kl. 8.30, og der er indlagt en lille kaffe- og kagepause midt i programmet.
Hvis du deltager på eftermiddagens kursus vedrørende “Handel med ydelser i udlandet”, vil der være adgang til en let frokost.
Eftermiddag fra kl. 13.00 – 16.00 – Handel med udlandet – Ydelser
På kurset vil vi gennemgå:
- Salg af ydelser til udlandet, herunder principperne for hovedreglen for salg af ydelser til udlandet
- De særlige ydelser, der er omfattet af ”Use and Enjoyment”-reglerne
- Andre særlige ydelser, fx personbefordring, adgang til messer og udstillinger, leje af bil mv. samt ydelser vedrørende fast ejendom, herunder underleverance af ydelser på fast ejendom
- Installering og montering af varer i udlandet
- Hvad der kan udløse, at virksomheden får en registreringspligt eller et fast forretningssted i et andet land?
- De særlige krav til fakturaen ved handel med ydelser over grænserne
- Køb af ydelser fra udlandet, herunder momsfritagne virksomheders køb af ydelser i udlandet
- Angivelse af salg og køb af ydelser på momsangivelsen og salg af ydelser til EU-salgslistesystemet
Der er indlagt en lille kaffe- og kagepause midt i programmet og der afsluttes med en let sandwich efter kurset, hvor der også vil være mulighed for at netværke.
Husk, at du kan afmelde dig kurset uden beregning op til en uge før kursusdagen eller du kan give din plads til kollega.