Redmark Digital

Hvor langt er din virksomhed med digital transformation? Hvordan arbejder I med digitaliseringsydelser- og produkter? Arbejder din virksomhed bagudrettet, når teknologien fordrer at arbejde strategisk fremadrettet? Redmark Digital

I Redmark har vi igennem længere tid oplevet en stigende efterspørgsel på digitale produkter samt rådgivning om digitalisering og digital transformation fra vores mange kunder.  

Vi ønsker at levere digitaliseringsydelser og -produkter, der tager udgangspunkt i vores kunders nuværende situation, og ligeledes tilgodeser deres kommende behov. Vi har således igennem de sidste måneder arbejdet intensivt med at gøre os parat til at introducere nye digitaliseringsprodukter, hvor vi på baggrund af egne erfaringer og kompetencer præsenterer en række af nye produkter for eksisterende samt potentielle kunder. 

Produkterne

Med de nye produkter forventer vi at komme endnu tættere på vores kunder, dels i rådgivning men også med mulighed for at hjælpe med bogholderiopgaver igennem processen fra start til slut. Vores ydelser spænder fra rådgivning og eventuelt kortlægning af processer til implementering. 

Analyse af digitalisering

Hvilke områder vil være relevant for din virksomhed at digitalisere? Og hvad skal der til for at transformationen kan finde sted? Er de eksisterende IT systemer robuste nok, er sikkerheden i orden, har man de rette kompetencer til stede og sidst men ikke mindst, er virksomheden i det hele taget parat til at sætte ændringerne i gang?  

Vi har taget vores egen medicin. Vi har i løbet af de sidste år digitaliseret adskillelige nøgleprocesser i Redmark. Den specialviden, som vi har, vil vi meget gerne viderebringe til vores kunder. Vi tilbyder rådgivning indenfor digitalisering, hvor vi analyserer virksomhedens digitaliseringsmodenhed og giver en anbefaling af virksomhedens digitaliseringspotentiale.  

Vi deltager helst i hele processen også gerne i implementeringen af eksempelvis en ny kontorrobot til at automatisere tungt og rutinemæssigt arbejde, valg og krav til CRM system, implementering af et nyt lønsystem eller hvad en effektiv økonomirapportering skal indeholde for netop din virksomhed. Det kunne også være i forbindelse med analyse af virksomhedes sikkerhedsniveau, hvor vi har meget erfaring. Vi rådgiver gerne om anbefalet sikkerhedsniveau og hvordan kunden eksempelvis imødekommer kravene.

Redmark Business Service

Ved udnyttelse af seneste teknologi inden for digitalisering, løser Redmark erhvervsserviceopgaver og effektiviserer virksomhedens bogholderi og økonomifunktion. Vi skaber en løsning, der er tilpasset den enkelte virksomhed, og som letter de administrative byrder. Opgaven kan omfatte enkelt ydelser såsom lønadministration eller bogføring, ligesom opgaven kan omfatte en fuldstændig automatisering af økonomifunktionen, herunder løbende rapportering. Redmark sikrer høj faglig standard og kvalitet i ydelsen. 

Læs mere her>>

Økonomi- og Ledelsesrapportering

Flyt dit fokus fra at kigge bagud til at se fremad. Vores kernekompetence er revision og i den sammenhæng har vi naturligvis stor viden om effektiv månedsrapportering og opsætning af nøgletal.  

Udnyt virksomhedens data og få et strategisk forspring. Vi hjælper meget gerne med at sammensætte virksomhedens målepunkter og overblik. Vi anvender Microsoft Power BI, hvilket sikrer, at kunden altid kan tilgå sine nøgledata; både på web og via mobil app.  

Robotics

Kontorrobotter kan med stor fordel til at udføre manuelle og rutineprægede opgaver, opgaver der med stor sandsynlighed også udføres i de fleste virksomheder.  Men hvad er en kontorrobot og hvad kan den hjælpe med? Man skal faktisk se kontorrobotten som en ekstra medarbejder. Robotten kan programmeres til at løse rutineprægede opgaver på tværs af mange systemer, hvis der er en fast procedure eller regel for, hvordan opgaven udføres. De fleste kender Excel og mange måske også mulighederne med makroer, hvor man optager sekvenser og afspiller disse. Kontorrobotten gør faktisk det samme men den lille tilføjelse, at den virker på tværs af alle de systemer, som man anvender.  

Vi har uddannet medarbejdere, og certificeret dem i RPA (Robotics Process Automation) og vi har således som virksomhed en kompetence, der er i stand til at analysere og rådgive vores kunder om mulighederne for at automatisere rutinemæssige opgaver, og dermed frigive tid.


Cybersikkerhed

Vi rådgiver gerne om cybersikkerhed og har en model, som anvendes til at analysere en virksomheds nuværende sikkerhedsniveau. Ved gennemgang af virksomhedens kerneprocesser og systemer opnås et indblik i det nuværende sikkerhedsniveau og vi giver vores eventuelle anbefaling til initiativer, der kan forbedre virksomhedens sikkerhedsniveau.

Brancheanalyser

Har du styr på udviklingen i din branche? Nogle brancher udvikler sig mere end andre, hvorfor det kan være vigtigt for dig at blive holdt ajour. Hvordan påvirker samfundet din branche, er der teknologiske distrupters på vej, eller hvordan er konkurrencen på markedet?

For at kunne rådgive vores kunder bedst muligt for fremtiden tilbyder vi brancheanalyser, hvor kundens virksomhed bliver benchmarket i forhold til andre i branchen og i området. Dette giver kunden en unik mulighed for at målrette fremtidens aktiviteter.  

Din klinik har ansat 8 fysioterapeuter og er placeret i Region Midtjylland. Her laver vi en række benchmarks baseret på branchen, og dine egne tal. Betaler du for meget i husleje, har du flere sygedage end normalen, mfl. Vi tilbyder specifikke brancheanalyser indenfor eksempelvis sundhedssegmentet med specifikke områder som tandlæger, læger og fysioterapeuter.

 

 

 

 

 

 

 

 

Som en af Danmarks største rådgivnings- og revisionsvirksomheder er Redmark en moderne, effektiv og dynamisk virksomhed. Vi er landsdækkende og har kontorer i Aalborg, Aarhus og København. Mere end 200 medarbejdere arbejder hver dag på at skabe værdi for vores kunder – Læs mere >>

Aalborg
+45 98 18 33 33
aalborg@redmark.dk

Find kontakt

Aarhus
+45 86 13 31 00
aarhus@redmark.dk

Find kontakt

København
+45 39 16 36 36
copenhagen@redmark.dk

Find kontakt

Tak for din tilmelding

Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev, og du vil løbende modtage relevante nyheder om regnskab,revision, skat, moms, afgifter og økonomi generelt. Herudover vil du modtage løbende nyheder om Redmark.

Læs mere om Redmark på vores hjemmeside, og husk på, at du altid er velkommen til at kontakte os.

icon-close