Stadig flere af vore kunder har af forskellige årsager brug for internationale kontakter. Derfor er vi medlem af MGI Worldwide. Det er MGI Worldwides mål at yde sine kunder en bedre og mere alsidig service ved at knytte kontakter mellem revisorer og finansrådgivere i udlandet. Det betyder, at du kan undgå at kontakte et upersonligt revisionsfirma, når du ekspanderer ud over landets grænser.
MGI Worldwides netværk af revisorer tæller over 160 revisionsfirmaer i mere end 80 lande. Vi og de øvrige medlemmer af netværket vil gerne være helt sikre på, at vi henviser vore kunder til en velrenommeret revisor i et andet land. Derfor er vi alle underkastet en streng kvalitetskontrol for at kunne blive medlemmer. Alle medlemmer skal også kunne yde rådgivning og revision.
For dig som kunde indebærer det, at vi hurtigt kan sætte dig i forbindelse med en dygtig, lokal kontakt, når du har brug for bistand internationalt. Det kan være alt muligt fra etablering af et firma i Argentina til at finde ud af, hvad arbejdsgivere betaler i sociale bidrag til Østrig.
For mere information om MGI henvises til www.mgiworld.com.