12. oktober 2018

Slut med sporadisk indberetning af løn til eIndkomst-registeret

Fra 1. januar 2019 er det ikke længere muligt for virksomheder at være registeret som sporadisk indberetningspligtig af a-skat m.m.

Der vil pr. 1. januar 2019 ske en automatisk omregistrering, hvorefter alle virksomheder skal indberette løn hver måned; altså også måneder hvor der ikke er noget at indberette.

Såfremt en virksomhed ikke indberetter, vil der blive foretaget en skønsmæssig foreløbig ansættelse af virksomhedens tilsvar af a-skat m.m. Derudover vil virksomheden blive pålagt en afgift på DKK 800 pr. måned.

For virksomheder, der ikke betaler løn, kan der ske en afmelding som arbejdsgiver på virk.dk.

Bemærk dog, at systemet automatisk sletter CVR-nr. for en personligt drevet virksomhed, når den sidste pligt afmeldes. Har du således ikke andre pligter end løn, er det vigtigt at være opmærksom på dette forhold. Kontakt din revisor for at få afklaret problemstillinger og løsningsmuligheder herfor.

Ændringen har virkning for lønudbetalinger fra og med 1. januar 2019, og den første indberetningsfrist under de nye regler er derfor 11. februar 2019 for januarlønnen. For december 2018 gælder de hidtidige regler, og der skal derfor ikke i januar 2019 ske en nulindberetning for de virksomheder, der ikke har betalt løn i december 2018.

Tak for din tilmelding

Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev, og du vil løbende modtage relevante nyheder om regnskab,revision, skat, moms, afgifter og økonomi generelt. Herudover vil du modtage løbende nyheder om Redmark.

Læs mere om Redmark på vores hjemmeside, og husk på, at du altid er velkommen til at kontakte os.

icon-close