12. oktober 2020

Praksisændring: Styresignal vedr. beskatning ved medarbejderes køb af aktier eller anparter i det selskab, hvor de er ansat

I starten af september udsendte skattestyrelsen et styresignal omkring medarbejderes erhvervelse af aktier eller anparter til indre værdi eller anden favørkurs som led i en incitamentsordning.

Som konsekvens af styresignalet, vil der ske en fremrykket beskatning, hvis medarbejderen køber aktier til favørkurs i forhold til den samlede værdi af selskabet medmindre ordningen er omfattet af enten ligningslovens § 7P eller § 28.

Styresignalet får betydning for medarbejdere ansat i aktie- og anpartsselskaber.

Her har vi beskrevet den tidligere gældende praksis og den nye skærpede praksis, der har virkning fra og med 1. december 2020.

Nuværende og hidtidige gældende praksis
Hidtil har det været gældende praksis, at medarbejdere har kunnet erhverve unoterede aktier/anparter til en kurs svarende til indre værdi uden skattepligt af modtaget gode, såfremt aftalen var betinget af, at et senere salg også skulle ske til indre værdi – nøgen ind, nøgen ud.

Modellen har været en god ordning for arbejdsgivere, der har ønsket at inddrage medarbejderne og give dem en direkte interesse i, at virksomheden genererer overskud.

Ligeledes har ordningen givet medarbejderne en mulighed for at erhverve ejerskab og del i overskuddet uden at skulle finansiere en nær så stor investering, som de ellers skulle ved at erhverve aktierne/anparterne til markedsværdien.

Baggrund for praksisændringen
Ifølge styresignalet er der især to årsager til, at Skattestyrelsen foretager praksisændringen.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at medarbejderne i den nutidige ordning ikke er 100 % afskåret fra at få direkte eller indirekte andel i de ikke bogførte værdier, såsom goodwill og andre immaterielle aktiver.

Argumentet er, at ordningen giver et skjult merafkast:
Når en medarbejder ikke betaler for en eventuel goodwill mv i selskabet, men modtager et merafkast i form af udbytte, der stammer fra selskabets aktiver, inklusive goodwill og andre ikke bogførte immaterielle aktiver, opstår der således et misforhold mellem medarbejdernes afkast og risiko i forhold til alternative investeringer med en tilsvarende beløbsstørrelse. Dertil kommer, at medarbejderne opnår en skattebesparelse, idet udbytte beskattes som aktieindkomst, hvilket er en lempeligere beskatning end lønbeskatning.

Som et eksempel her på, har Skattestyrelsen nævnt den situation, hvor der efterfølgende frasælges et forretningsområde, hvorved der sker realisation af de ikke bogførte værdier, der indgår i beregningen af selskabets indre værdi efter frasalget.

Skattestyrelsen finder derudover en praksisændring nødvendig, da ordningen reelt er en incitamentsordning med aktieaflønning, der har kunnet anvendes til at omgå betingelserne og begrænsningerne i de to lovfæstede ordninger herom i henholdsvis ligningslovens § 7P og § 28.

Ny praksis
Ifølge ny skærpet praksis, vil det fra og med 1. december 2020 ikke være muligt at erhverve aktier/anparter til indre værdi, såfremt den udgør en favørkurs i forhold til markedsværdien uden at blive beskattet af modtaget gode.

Fremover vil medarbejderen være skattepligtig af forskellen mellem favørkursen/den indre værdi og markedsværdien på anskaffelsestidspunktet efter ligningslovens § 16, jf. statsskattelovens § 4. Det skattepligtige gode beskattes på samme måde som øvrig løn.

Eksempel
Et selskab har en markedsværdi på 100.000 kr. og en indre værdi (egenkapital) på 60.000 kr.

Efter 6 år, vil selskabet have en markedsværdi på 350.000 kr. og en indre værdi (egenkapital) på 260.000 kr.

Medarbejderen har en ret til køb af aktier til indre værdi, 60.000 kr. og kan efterfølgende sælge aktierne til indre værdi, 260.000 kr.

Efter den nuværende praksis:

  • Medarbejderen erhverver sig aktierne til indre værdi for 60.000 kr.
  • Vil kunne sælge aktierne til 260.000 kr.
  • Og blive beskattet af 200.000 kr. som aktieindkomst svarende til den faktiske kontante gevinst.

Efter den nye praksis:

  • Medarbejderen erhverver sig aktierne til indre værdi for 60.000 kr.
  • Samtidig beskattes medarbejderen af 40.000 kr. som lønindkomst, jf. LL § 16
  • Arbejdsgiverselskabet vil som hovedregel have et tilsvarende fradrag i den skattepligtige indkomst
  • Medarbejderen vil kunne sælge aktierne til 260.000 kr., jf. aftalen
  • Og blive beskattet af 160.000 kr. svarende til salgssummen minus anskaffelsessum og minus den beskattede lønindkomst.

Efter den nye praksis vil medarbejderen således fortsat blive beskattet af samlet 200.000 kr., svarende til den faktiske gevinst, men fordelt med lønbeskatning ved købet på 40.000 kr. og aktieindkomstbeskatning ved salget på 160.000 kr.

Værdiansættelse til markedsværdien
Ifølge styresignalet kan TSS-cirkulære 2000-9 og 2000-10 (værdiansættelse af unoterede aktier og anparter samt værdiansættelse af goodwill) anvendes, såfremt den fastsatte værdi heraf udgør handelsværdien af aktierne/anparterne.

Ellers kan værdiansættelse ske på baggrund af Skattestyrelsens værdiansættelsesvejledning (E nr. 238). Udgangspunktet er fortsat, at TSS-cirkulære 2000-9 og 2000-10 finder anvendelse for unoterede selskaber.

Ikrafttrædelse
Bemærk, at denne praksisændring gælder for medarbejdere, der efter den 30. november erhverver sig aktier eller anparter til en kurs svarende til indre værdi (eller anden favørkurs) som led i en allerede etableret- eller nyetableret incitamentsordning.

Praksisændringen gælder ikke for aktier og anparter erhvervet før 1. december 2020.

Praksisændringen har heller ikke betydning for ordninger omfattet af ligningslovens § 7 P eller ligningslovens § 28.

Download ovenstående her >>

Tak for din tilmelding

Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev, og du vil løbende modtage relevante nyheder om regnskab,revision, skat, moms, afgifter og økonomi generelt. Herudover vil du modtage løbende nyheder om Redmark.

Læs mere om Redmark på vores hjemmeside, og husk på, at du altid er velkommen til at kontakte os.

icon-close