1. oktober 2019

Folketingsåret 2019/2020 er skudt igang

- kommende ændringer i skatte- og momslovgivningen

Folketinget er i dag – første tirsdag i oktober – åbnet, og traditionen tro har Statsministeren offentliggjort regeringens lovprogram, der ligger sporene for det kommende folketingsår.

Nedenfor fremgår en kort beskrivelse af de væsentligste påtænkte lovforslag inden for skatte- og momsområdet.

Indledningsvist bemærkes, at Regeringen derudover tidligere har varslet en ændring af aktie- og kapitalindkomstbeskatningen. Aktieindkomst, der overstiger progressionsgrænsen, forventes ved en kommende lovændring at blive beskattet med 45 % i stedet for de nuværende 42 %. For kapitalindkomst forventes skatteloftet på 42 % at blive afskaffet, hvilket vil øge marginalskatten på kapitalindkomst til ca. 52 %. Det er for nuværende uvist, hvornår disse øgede skatter vil blive indført.

Skatteområdet

Ændring af boafgiftsloven og forskellige andre love (Ensartet bo‐ og gaveafgift ved generationsskifte).

Formålet med lovforslaget er at tilbagerulle lempelsen af bo- og gaveafgiften ved overdragelse af erhvervsvirksomhed, så bo- og gaveafgiften igen kommer til at være den samme for overdragelse af en erhvervsvirksomhed og andre aktiver. Afgiften vil herefter være 15 % i stedet for de nuværende 6 %.

Lovforslaget fremsættes i anden halvdel af november og er en opfølgning af regeringens forslag til finanslov for 2020.

Ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love (Beskatning ved overdragelse til erhvervsdrivende fonde).

Formålet med lovforslaget er at give adgang til overdragelse af aktier til en erhvervsdrivende fond uden bo- og gaveafgift eller beskatning af avancen på overdragelsestidspunktet.

Lovforslaget fremsættes i anden halvdel af november.

Ændring af ligningsloven og forskellige andre love (Tilbagerulning af ophævelsen af beskatningen af fri telefon og internet).

Formålet med lovforslaget er at tilbagerulle ophævelsen af beskatningen af fri telefon og internet, som blev vedtaget i 2018 med virkning fra og med indkomståret 2020.

Lovforslaget fremsættes i anden halvdel af november og er en opfølgning af regeringens forslag til finanslov for 2020.

Ændring af selskabsskatteloven og andre love (Implementering af skatteundgåelsesdirektivets minimumskrav til medlemsstaternes CFC‐regler, justering af definitionen af fast driftssted, fradrag for endelige underskud i udenlandske datterselskaber m.v., tydeliggørelse af muligheden for skønsmæssige ansættelser ved transfer pricing forhøjelser og ændring af opbevaringsperiode for grundlaget for indberetning af finansielle konti m.v.).

Det foreslås bl.a. at tydeliggøre Skatteforvaltningens adgang til skønsmæssige ansættelser, når transfer pricing-dokumentation ikke er indsendt rettidigt.

Lovforslaget er sendt i høring med høringsfrist d. 10. oktober 2019. Ifølge dette lovforslag ophæves desuden 60-dages-reglen således at TP-dokumentation fra indkomståret 2020 skal indsendes samtidig med udfyldelsen af selskabets selvangivelse, og ikke som i dag senest 60 dage efter, at skattemyndighederne har anmodet om at få materialet fremsendt.

Lovforslaget fremsættes i første halvdel af november.

Ændring af skatteforvaltningsloven (En ny ankenævnsstruktur og en hurtigere vej gennem klagesystemet samt ingen omkostningsgodtgørelse ved klage over tilbagekaldelser af afgørelser om refusion af udbytteskat).

Formålet med lovforslaget er at nedbringe sagsbehandlingstiden i det administrative klagesystem. Lovforslaget udmønter dele af aftalen om en ny ankenævnsstruktur og en hurtigere vej gennem klagesystemet – retssikkerhedspakke IV mellem alle Folketingets partier fra december 2018.

Lovforslaget fremsættes i første halvdel af oktober.

Ændring af skatteindberetningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, ligningsloven og pensionsbeskatningsloven (Gennemførelse af direktiv om obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet i forbindelse med indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger).

Formålet med lovforslaget er bl.a. at implementere DAC 6-direktivet i dansk ret, hvorefter grænseoverskridende ”ordninger”, som potentielt kan benyttes til aggressiv skatteplanlægning, skal indberettes til myndighederne.

Lovforslaget fremsættes i anden halvdel af oktober.

Ændring af lov om en børne‐ og ungeydelse og lov om skattefri kompensation for forhøjede energi‐ og miljøafgifter (Ligedeling og individuel indkomstaftrapning af børne‐ og ungeydelsen og ligedeling af den supplerende grønne check m.v.)

Formålet med lovforslaget er at ændre udbetalingsreglerne for børne- og ungeydelsen, så ydelsen som udgangspunkt udbetales med halvdelen til hver af forældrene med fælles forældremyndighed over barnet.

Det foreslås samtidig, at indkomstaftrapningen individualiseres, så aftrapningen sker på grundlag af hver af ydelsesmodtagernes individuelle indkomstforhold. Den supplerende grønne check ligedeles som udgangspunkt også, da reglerne følger udbetalingsreglerne for børne- og ungeydelse.

Lovforslaget fremsættes i første halvdel af februar 2020.

Moms- og afgiftsområdet

I oktober fremsættes efter planen det ventede lovforslag, der implementerer EU-momsregler vedrørende håndteringen af konsignationslagre og kædehandel. De nye regler skal vedtages senest den 1. januar 2020.

Endvidere arbejder regeringen med ændring af momsreglerne vedrørende udtagningsmoms, og en værnsregel for rejsebureauer, samt godtgørelse af punktafgifter til organisationer.

Endeligt vil der blive fremsat forslag vedrørende digitale salgsregistreringssystemer til styrkelse af indsatsen mod sort arbejde.

Ejendomsbeskatningsområdet

I 2. halvdel af november 2019 vil der blive fremsat lovforslag med de sidste præciseringer i forhold til den nye ejendomsvurderingslov og følgelove, der senest er ændret december 2018.

Det fremgår af lovkataloget, at formålet med lovforslaget er at gennemføre en række ændringer og præciseringer af lovgivningen på ejendomsvurderingsområdet med henblik på at forenkle og effektivisere vurderingsarbejdet og sikre sammenhæng mellem lovgivning og systemunderstøttelse.

Der har allerede på nuværende tidspunkt været flere ændringer til den nye ejendomsvurderingslov og diverse følgelove. Det er derfor vanskeligt for boligejerne at få klarhed over deres fremtidige boligskatter fra og med 2021. Vi håber, at der med de bebudede lovforslag kommer en forenkling og evt. omskrivning af lovene, således at konsekvenserne bliver klare, både i forhold til ejendomsvurderingerne, ejendomsskatteopkrævningerne, rabatter og klageadgangen.

Boligskatteforliget blev indgået i maj 2017 og vi mangler bl.a., at få præciseret følgende inden skattestoppets ophør med udgangen af 2020:

  • Grundskyldspromiller fra 2021. Da grundskyldspromillen fastsættes af de enkelte kommuner, vil der i loven alene blive indsat et maksimum for grundskyldspromillen.
  • Satser for ejendomsværdiskatten og progressionsgrænsen.

I forhold til ejere af andre ejendomme end boliger, mangler vi at få fastsat dækningsafgiftspromiller, da det tidligere er udmeldt, at provenuet for dækningsafgiften skal være uændret (reelt) som det var i 2014.

Tak for din tilmelding

Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev, og du vil løbende modtage relevante nyheder om regnskab,revision, skat, moms, afgifter og økonomi generelt. Herudover vil du modtage løbende nyheder om Redmark.

Læs mere om Redmark på vores hjemmeside, og husk på, at du altid er velkommen til at kontakte os.

icon-close