Indflydelse og ansvar fra dag et
– mød Rasmus

Controller, CaseWare og Crossfit

Financial Controller med ambitioner

”Jeg startede som praktikant hos Redmark tilbage i 2017, hvor jeg samtidig studerede til Financial Controller på UCN i Aalborg. Efterfølgende fortsatte jeg som studentermedhjælper, og da jeg havde bestået min sidste eksamen på controlleruddannelsen, startede jeg som trainee. Under mit traineeforløb har jeg samtidig påbegyndt HD 2. del, som jeg forventer at færdiggøre sommeren 2020. Efterfølgende har jeg en klar ambition om at læse cand.merc.aud.”

Indflydelse og ansvar fra dag et

”Som person er jeg drevet af muligheden for at have indflydelse og tage ansvar – to ting jeg i den grad får lov til hos Redmark. Jeg har mange bolde i luften, og det trives jeg med. Redmarks organisering og flade organisationsstruktur betyder, at så længe man har viljen og viser engagement, så kan næsten alt lade sig gøre. Siden dag et er jeg blevet udfordret til at tage ansvar og haft mulighed for at påvirke de beslutninger, der træffes i hverdagen. Jeg har indflydelse på egne arbejdsopgaver og motiveres af en varieret arbejdsuge, hvor to dage aldrig er ens. Variationen i arbejdsopgaverne er samtidig med til at sikre bredden i mine kompetencer. ”

En del af fremtiden

”Digitaliseringen af arbejdsgangene i Redmark er i fuld gang, og her er jeg kommet med på holdet. Jeg er både en del af Innovationsgruppen, hvor vi arbejder med intern forretningsudvikling blandt andet i forhold til digitalisering. Derudover er jeg også en del af Robotics, hvor vi arbejder med effektivisering af processer og arbejdsgange ved brug af robotter fx i vores regnskabsprogram, CaseWare. På den måde er jeg både med til at sikre kvaliteten af vores arbejde samtidig med, at vi får mulighed for at skabe meget mere værdi for vores kunder.”

Drømmen er forretningsudvikling og specialistviden

”Min ambition for fremtiden er at blive endnu skarpere på forretningsudvikling og rådgivning. Jeg ønsker en hverdag med endnu mere ansvar, og næste skridt er at få endnu flere kunder, hvor jeg har det selvstændige kundeansvar. Desuden arbejder jeg med vandværker som specialistområde, hvilket har været et af de områder, der især har fanget min interesse. Af den årsag kan jeg på sigt sagtens se mig selv vælge en karriere som specialist.”

Som en af Danmarks største rådgivnings- og revisionsvirksomheder er Redmark en moderne, effektiv og dynamisk virksomhed. Vi er landsdækkende og har kontorer i Aalborg, Aarhus og København. Mere end 200 medarbejdere arbejder hver dag på at skabe værdi for vores kunder – Læs mere >>

Aalborg
+45 98 18 33 33
aalborg@redmark.dk

Find kontakt

Aarhus
+45 86 13 31 00
aarhus@redmark.dk

Find kontakt

København
+45 39 16 36 36
copenhagen@redmark.dk

Find kontakt

Tak for din tilmelding

Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev, og du vil løbende modtage relevante nyheder om regnskab,revision, skat, moms, afgifter og økonomi generelt. Herudover vil du modtage løbende nyheder om Redmark.

Læs mere om Redmark på vores hjemmeside, og husk på, at du altid er velkommen til at kontakte os.

icon-close