En struktureret hverdag med mange prioriteringer
– mød Casper

All round teamplayer både på og uden for banen

Fra handelsskoleelev til trainee

”Jeg startede som trainee, hvor jeg kom direkte fra handelsskolen. Jeg startede på et traineehold, hvor flere havde været hos Redmark længe – først som praktikanter og siden som studentermedhjælpere. Takket være Redmarks introforløb blev jeg dog hurtigt en del af gruppen og fagligt på niveau med de andre, selvom jeg kom direkte fra HHX.”

En struktureret hverdag med mange prioriteringer

”Håndbold fylder rigtig meget i mit liv. Jeg spiller på 1. division, hvor vi træner 5-6 gange om ugen. Jeg henter rigtig meget af min energi i håndbolden, og det er utrolig vigtigt for mig ikke at gå på kompromis med min håndbold, selvom jeg også vil have en spændende karriere. Redmark har sat nogle rammer, der har gjort, at jeg, siden jeg trådte ind ad døren den første dag, har haft muligheden for at kombinere min håndboldkarriere med min revisorkarriere. Selvfølgelig har jeg mange gange prioriteret arbejde og håndbold over andre ting, men det har hele tiden været mit eget valg. Har man ambitionerne og viljen, kan man være sikker på, at Redmark sætter rammerne, og så kan alting lade sig gøre.”

Disciplineret og resultatorienteret

”Som divisionsspiller er jeg vant til at arbejde disciplineret og resultatorienteret. Jeg ved, at der skal hårdt arbejde til for at opnå de bedste resultater. Den mentalitet har jeg valgt også at tage med i min karriere hos Redmark. Kulturen er præget af en social vinderkultur, hvor ingen har rundsave på albuerne. Alligevel er det i orden at være ambitiøs. Jeg motiveres af at arbejde et sted, hvor det sociale- og faglige sammenhold er stærkt, og hvor alle forstår vigtigheden af nogen gange at yde en ekstra indsats for andre.”

Med ansvar kommer udvikling

”Det er ikke unormalt at arbejde direkte for en partner som trainee, og det er et ansvar, som forpligter, og udvikler en både fagligt og personligt. Jeg tror på, at man udvikler sig allermest, når nogen tør give ansvaret fra sig. Det oplever jeg i høj grad hos Redmark, hvor jeg fx allerede fungerer som ledende revisor på flere forskellige kundeopgaver. Ansvaret er selvfølgelig aldrig større end jeg er klar til, men jeg har altid en erfaren medarbejder på sidelinjen, der kan assistere, hvis jeg føler det nødvendigt.”

Som en af Danmarks største rådgivnings- og revisionsvirksomheder er Redmark en moderne, effektiv og dynamisk virksomhed. Vi er landsdækkende og har kontorer i Aalborg, Aarhus og København. Mere end 200 medarbejdere arbejder hver dag på at skabe værdi for vores kunder – Læs mere >>

Aalborg
+45 98 18 33 33
aalborg@redmark.dk

Find kontakt

Aarhus
+45 86 13 31 00
aarhus@redmark.dk

Find kontakt

København
+45 39 16 36 36
copenhagen@redmark.dk

Find kontakt

Tak for din tilmelding

Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev, og du vil løbende modtage relevante nyheder om regnskab,revision, skat, moms, afgifter og økonomi generelt. Herudover vil du modtage løbende nyheder om Redmark.

Læs mere om Redmark på vores hjemmeside, og husk på, at du altid er velkommen til at kontakte os.

icon-close