At arbejde hos Redmark
Som en af Danmarks største rådgivnings- og revisionsvirksomheder er Redmark en moderne, effektiv og dynamisk virksomhed, der er med i forreste række indenfor de områder, en moderne revisions- og rådgivningsvirksomhed arbejder med. Redmark er en dansk partnerejet virksomhed, der arbejder både lokalt og internationalt. Vi har en række specialafdelinger og funktioner, bl.a. indenfor skat, moms og IT.
Redmark har kontorer i Aalborg, Aarhus og København. Nationalt er vi medlem af RevisorGruppen Danmark, som er den 4. største revisororganisation i Danmark. Internationalt er vi medlem af MGI, der er en alliance mellem uafhængige revisionsvirksomheder og repræsenteret i mere end 80 lande.
Socialt samvær
Hos Redmark lægger vi stor vægt på, at der er et godt socialt miljø. Udover fredagsbar, grillfester og julefrokoster, arrangerer personaleforeningen bl.a. skitur, minigolf, pooltunering, madlavning, pokerturnering, bankospil og bowling. Redmark deltager også i firmasport, bl.a. håndbold og fodbold, DHL Stafetten.