Udfordringer
ad libitum

Mød Rasmus

Redmark giver mig de rette forudsætninger

Redmark giver mig de rette forudsætninger for min udvikling. Når man har arbejdet i en anden organisation, så ved man, at Redmark gør det bedre. I Redmark er der bedre mulighed for udvikling. Derudover får jeg et større ansvar for kunder, hvilket ligeledes bidrager til min udvikling. Det kræver noget at være ansat i Redmark, men du får også meget igen. Hårdt arbejde betaler sig, og jeg bliver belønnet med udfordrende opgaver og mere ansvar, når jeg lægger en ekstra indsats i arbejdet. Det er godt at blive anerkendt med udfordrende opgaver, så jeg dermed hele tiden har mulighed for at udvikle mig og blive bedre.

Høje ambitioner

Mine ambitioner for fremtiden er høje. Jeg vil fremad. De næste tre år er rimelige fastsatte, da jeg netop er startet på CMA. Jeg er dog ikke i tvivl om, at målet for mig er at blive statsautoriseret revisor, og hvis ikke jeg havde dette i sigte, havde jeg nok aldrig startet på CMA. Jeg sigter hele tiden mod målet, og har behov for at have noget at stræbe efter. Hvis ikke jeg kunne se meningen med, hvad det ville føre til, tror jeg, at jeg ville køre død i det.

Drevet af udfordringer og ansvar

Udfordringer og ansvar er min ultimative drivkraft i hverdagen. Det er derfor altafgørende for mig, at partnerne inddrager mig og kaster mig ud i tingene. Gennem udfordringer lærer jeg bedst. Jeg har fra start fået ansvar for kunder. Det betyder meget, at man får en forståelse for mennesket bag. Det er ikke kun tal og regnskaber. Jeg får dermed mulighed for at lære, hvordan jeg bedst muligt kan hjælpe kunden. Det er en stor forskel fra mit tidligere arbejde, hvor jeg blot fik selve opgaven, og det er et stort plus ved Redmark, at man selv får lov at have kundekontakten.

Udvikling i hverdagen

Udvikling i Redmark er aldrig noget, der slutter. Uddannelse og udvikling er en livslang proces. Der er altid mere at lære og altid nyt at udvikle. Vi har alle en forpligtigelse til at bidrage til andres udvikling. Det gør jeg både som underviser og traineeansvarlig. Jeg kan spejle mig i den måde, som jeg selv bliver ledet på i min opgave som traineeansvarlig. Jeg forsøger hver dag at udfordre min trainee. Jeg kan mærke, at han ligesom jeg selv tager imod det og udvikler sig af det. Det er en drivkraft i hverdagen også at kunne bidrage til andres udvikling. Ydermere gavner det min egen udvikling. Gennem mine erfaringer kan jeg lære fra mig, hvormed vi kan styrke samarbejde og løse opgaver i fællesskab. Det er derfor til stor gavn for os begge.

Som en af Danmarks største rådgivnings- og revisionsvirksomheder er Redmark en moderne, effektiv og dynamisk virksomhed. Vi er landsdækkende og har kontorer i Aalborg, Aarhus og København. Mere end 200 medarbejdere arbejder hver dag på at skabe værdi for vores kunder – Læs mere >>

Aalborg
+45 98 18 33 33
aalborg@redmark.dk

Find kontakt

Aarhus
+45 86 13 31 00
aarhus@redmark.dk

Find kontakt

København
+45 39 16 36 36
copenhagen@redmark.dk

Find kontakt

Tak for din tilmelding

Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev, og du vil løbende modtage relevante nyheder om regnskab,revision, skat, moms, afgifter og økonomi generelt. Herudover vil du modtage løbende nyheder om Redmark.

Læs mere om Redmark på vores hjemmeside, og husk på, at du altid er velkommen til at kontakte os.

icon-close