Godt begyndt er halvt fuldendt
Nye talenter
Selvom vi i Redmark har en høj anciennitet, så er vi hele tiden på udkig efter nye, ambitiøse og engagerede medarbejdere, som kan være med til at udvikle Redmark og vores kunders forretning. Vi gør os umage med at tiltrække både helt nye talenter, men også de mere erfarne, som på hver sin måde kan bidrage til Redmark.
Som erfaren ved du, hvor vigtig kulturen, teamet og opgaverne er, for at du bliver en succes. Vores interview og udvælgelsesproces er struktureret således, at både du og Redmark kan vurdere, om vi er et godt match, og om du med stor sandsynlig kan blive en succes i Redmark.
Vi håndterer alle rekrutteringer internt i Redmark. Det gør vi for at sikre, at alle kandidater får det rigtige job og ved, hvilken virksomhed han eller hun bliver ansat i. Samtidig sikrer vi os, at vi får de rigtige medarbejdere ansat. Medarbejdere der har et værdisæt, der matcher det, vi står for.
Selv om du er erfaren, igangsættes der altid en onboarding proces, når du starter i Redmark. På den måde er du sikret altid at komme godt fra start.