Din kompetenceudvikling
Alle medarbejdere i Redmark tilbydes gode karrieremuligheder og en fleksibel karrierestruktur. Vores mål er at skabe de bedste rammer for medarbejdernes faglige og personlige udvikling, så de konstant øger deres værdi. Ikke kun for den enkelte og vores kunder, men også på arbejdsmarkedet. Vores medarbejdere skal være så attraktive på arbejdsmarkedet, at det er et aktivt tilvalg at være ansat i Redmark.
I Redmark ønsker vi at understøtte vores medarbejderes karriere bedst muligt. Det forventes, at alle tager ansvar for deres egen udvikling og performance. Vi samarbejder på tværs af fagområder og ekspertiser, så vi altid sætter det stærkeste hold. Det er helt afgørende for at skabe de bedste resultater for vores kunder og den mest spændende faglige udvikling for vores kolleger.
Vi forventer, at medarbejdere i Redmark bliver motiveret af ambitiøse mål og gør deres bedste for at føre dem ud i livet. Vi er en arbejdsplads, hvor vi sætter ord på vores medarbejderes potentiale og lægger mærke til deres resultater. Det udvikler vores medarbejdere, og det udvikler Redmark.